Tak til
|
|
|
|
|

05/05 2023 Få en bid af The Big Apple i Fuglsøcentret på søndag
Søndag den 6. marts kl. 20.00 kan Fuglsøcentret på Mols byde molboer, helboer og andre østjyder på en helt særlig musikalsk oplevelse. Mette Iversen Group kommer under sin 2-ugers Danmarksturné til Mols og giver den ene af turnéens tre store koncerter i Ovalen i Fuglsøcentret.
De fleste spillesteder i landet må tage til takke med kvintet-koncerter, men landet ligger sådan, at Mette Iversen Quintet i Fuglsøcentret bliver suppleret med sangerinden Xenia Lach-Nielsen og strygerkvartetten 4Corners, som består af medlemmer af Radiosymfoniorkestret.
Anne-mette Iversen
|
Anne Mette er af lokal oprindelse - opvokset i Hornslet og student fra Århus Katedralskole. Det er også her på egnen, at hun har fået sin musikalske opdragelse. Blandt andet har hun helt fra barnsben fået stimuleret sin spillelyst, når hun spillede til fester og arrangementer med sin far, Søren Iversen, på Kalø-skolerne og andre steder. Hun bor i dag i New York, og på 7. år efterhånden. Efter at have studeret klassisk klaver og elbas som bi-instrument på Jysk Musikkonservatorium i Århus, skiftede hun til kontrabas på Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor hun nød godt af navnkundige lærere som Bo Stief og NHØP. Efter veloverståede del-eksaminer valgte hun at færdiggøre sin uddannelse som bassist i New York, fordi hun her samtidig fik mulighed for at uddanne sig i komposition og arrangement, hvilket ikke kunne lade sig gøre i København. I tilgift fik hun mulighed for at prøve, om hun kunne tilkæmpe sig en platform på New Yorks jazz-scene - vel nok verdens førende jazz-by. Ikke umiddelbart nogen nem opgave, men det er faktisk gået så godt for Anne Mette Iversen, at hun i dag kan leve som fuldtids-musiker, komponist og arrangør i New York. »On The Other Side« er titlen på hendes første CD-udgivelse, som er det musikalske udgangspunkt for Danmarks-turnéen. Entréen til koncerten i Fuglsøcentret på søndag den 6. marts er på 100 kroner, og billetter kan bestilles på tlf. 8635 1355.
Jazz-bassisten Anne Mette Iversen står bag en Big Apple-koncert i Fuglsøcentret på Mols med blandt andre sangerinden Xenia Lach-Nielsen og strygerkvartettetn 4Corners.
Kilde: grenå bladet
rex
|
|
|
Tak til
|
|
|
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|