Lørdag den 12. februar gik turen til Bjerregrav, hvor GIF Fodbolds miniputpiger skulle spille amtsmesterskab i RGI B-rækken.
Den valgte dato til stævnet, var ved at koste holdet dyrt. Næsten alle dem der spillede for holdet, skulle på ferie et eller andet sted i universet. Hele 20 spillere var blevet ringet op - bare for at skaffe 5 spillere!
Bronze til GIF’s miniputpiger
|
Holdets mål var at få en medalje. Man startede mod Stenvad Boldklub - en kamp som GIF vandt 4-1.
Den næste var mod Romalt IF, som alle forventede vandt stævnet, hvad de da også gjorde. GIF tabte med 3-1 til dem, omend der stod 1-1, indtil der manglede 3 minutter.
Inden kampen mod Ødum kunne GIF-pigerne med en sejr hente en bronzemedalje. Kampen blev spillet i meget højt tempo. Efter ca. 5 min. blev Ødum-spillerne mere og mere trætte, og GIF scorede to gange til stillingen 2 - 0. Den sidste kamp mod Bjerregrav var en kamp om sølvmedaljer. Kampen var måske en af stævnets bedste kampe. Begge hold var rigtig gode, og der stod 1-1 til der manglede 9 sekunder. Men så fik Bjerregrav et hjørne, og scorede til slutresultatet 2-1.
Men GIF-holdet var bagefter enormt stolte over at vinde bronze, idet alle gjorde hvad de kunne.
Kilde: grenå bladet
rex