Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et Projekt for langtidsledige er slut i Nørre Djurs Kommune

Evaluering af Socialfondsprojektet »Så langt øjet rækker og lidt til« er nu sket i en rapport som NIRAS-Konsulenterne, Århus, har udarbejdet.
Projektet har haft hjemsted i Stenvadcentret, der omfatter mosebrugsudstilling, cafe´, smalsporsbane, værksteder samt dyrkning af japanske spisesvampe.


I det omfang deltagerne i projektet har været her på stedet, har de været beskæftiget med praktiske gøremål i de enkelte afsnit. Men så snart der var mulighed herfor, har det drejet sig om praktikpladser i private eller offentlige virksomheder.
Projektet "Så langt øjet rækker, - og lidt til" er gennemført af Nørre Djurs Kommune og økonomisk understøttet med 11,5 mio. kr. med halvdelen fra Socialfonden og halvdelen fra Den Europæiske Socialfonds midler. Projektet startede den 1. januar 2002 og blev afsluttet den 31. december 2004.
Formålet var en ekstraordinær indsats for en gruppe af personer på offentlig forsørgelse, der efter lang tids lediggang helt har mistet kontakten til arbejdsmarkedet.
Succes for Nørre Djurs Kommune, og udbytte og tilfredshed hos deltagerne.
Rapporten konkluderer at projektet har været en succes for kommunen, idet 63% af deltagerne har opnået job eller uddannelse ved afslutningen af projektdeltagelsen, og af disse havde 44% stadig job i december md. 2004.
Efter deltagelse føler 40% sig mere motiverede for at arbejde eller uddanne sig, og 49% mener at deltagelse i projektet har forbedret deres muligheder for at få og bevare job. Det skyldes en kombination af, at deltagerne i forløbet, har fået mere selvtillid og specifikke kompetencer.
81% af deltagerne er blevet mere afklaret om deres fremtid gennem deltagelse i virksomhedspraktik, hvorfor det også er glædeligt, at mange virksomheder har taget positivt mod opfordring til deltagelse i projektet.
Den 40 siders lange rapport indeholder mange statistikker og beskrivelser af de enkelte elementer i projektet, men påpeger også en række gode og dårlige erfaringer, som kan give anbefalinger til fremtidige socialfondsprojekter rettet mod langtidsledige.
Stor interesse for fremtidige projekter
Nabokommunerne Grenaa, Rougsø og Sønderhald kommuner har vist stor interesse i projektet fortæller Hans Jørgen Pedersen, Nørre Djurs Kommunes jobkonsulent. Dette har medført arrangementer som Workshops, hvor deltagerne har været ledere, socialrådgivere, jobkonsulenter og projektmedarbejdere. Dette har har medvirket til udarbejdelse af nye projektideer på tværs af de 4 deltagende kommuner. Her finder man, at styrke inddragelsen af virksomheder i indsatsen for at fastholde ledige på virksomheden er meget vigtig. At skabe kompetenceudvikling af medarbejderne til at blive bedre til at hjælpe medborgere ud af ledighed. Og endelig at iværksætte en hurtig indsats overfor unge ledige, så de undgår længerevarende offentlig forsørgelse.

Kilde: grenå bladet uge 8

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam