Den gamle hæderkronede forening – Grenaa Borger- og Arbejderforening – der efter nogle års pause, igen for 5 år siden opstod som en aktiv forening – holder generalforsamling i Kulturhus Pavillonen fredag den 28. februar.
Dagsorden er efter vedtægterne, men der skal vælges ny kasserer fortæller formanden Poul Erik Hansen. Kasserer Karin Agerholm, der har siddet i bestyrelsen de sidste 5 år, er flyttet fra Grenaa, og hendes afløser skal derfor findes. Foreningen har for tiden 75 husstande som medlemmer, der ser frem til foreningens næste arrangement den 12. marts , hvor der holdes forårsfest.
Tilmelding til generalforsamlingen er nødvendig af hensyn til at foreningen er vært ved et mindre traktement.
Kilde: grenå bladet uge 8
rex