Mange havde indsendt løsninger vedr. Sonofons konkurrence, der var i Grenaa Bladet i uge 6. Blandt 70 indsendte løsninger blev Ella Nielsen, Markedsgade i Grenaa udtrukket som den heldige vinder. I onsdags fik hun en mobiltelefon overragt af butikschef Martin Highland.
Gevinsten er en mobiltelefon mærket »Simens CX65« Ella Nielsen fortæller at hun aldrig har ejet en mobiltelefon, så der lukker sig en helt ny teknisk verden op for hende. Det kræver god vejledning, men heldigvis har hun en søn, som kan hjælpe hende i brugen den første tid.
Sonofon, der har over 80 butikker i Danmark, åbnede sin butik i Grenaa den 26. august 2004, og Martin Highland fortæller, at butikken er blevet godt modtaget her, og at butikkens omsætning har stået mål med forventningerne. Der er ialt 2 ansatte i butikken, og begge har fået deres uddannelse i andre forretninger i Grenaa, så lokalkendskabet er i orden.
Kilde: grenå bladet uge 8
rex