Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vælgerundersøgelse gav interessante oplysninger

Elever med samfundsfag på Grenaa Gymnasium lavede en større vælgerundersøgelse på 3 valgsteder
i Grenaa Kommune på valgdagen den 8. februar.
Efter at vælgerne havde afgivet deres stemme, bad eleverne dem om at udfylde et spørgeskema. Her skulle de oplyse deres køn, alder, erhverv samt hvor de stemte i år, og hvor de stemte i 2001. Endelig skulle vælgerne oplyse, hvilke spørgsmål, der havde haft størst indflydelse på deres valg af parti, idet der var opstillet 11 svarmuligheder.


Ialt 1000 vælgere udfyldte spørgeskemaet, der efterfølgende er blevet edb-behandlet på gymnasiet.
Hovedresultaterne viser at kvinderne er mere tilbøjelige til at stemme på Socialistisk Folkeparti end mændene. Omvendt var der flere mænd end kvinder som stemte på Dansk Folkeparti. Anders Fogh Rasmussen har åbenbart kvindetække, idet 28% af kvinderne stemte på Venstre, mod 25% af mandlige vælgere.

Ungdommens valg
Undersøgelsen bekræfter at Det Radikale Venstre har godt fat i de unge, idet 11% af vælgere mellem 18 og 29 år stemte på dette parti, medens kun 6% af alle vælgere stemte her. Der er en tendens til, at Venstre står stærkere hos de ældre vælgere.
Vælgernes erhverv har stor betydning for stemmeafgivning. Lidt over halvdelen af selvstændige erhvervsdrivende stemte på Venstre, medens 57% af de faglærte stemte på Socialdemokratiet. Af de faglærte stemte 20% på Venstre og 10% på Dansk Folkeparti. Af de ufaglærte stemte 47% på Socialdemokraterne, 20% på Venstre og 18% på Dansk Folkeparti. Privatansatte funktionærer stemte generelt på et borgerligt parti, med 35% på Venstre, medens 33% stemte på socialdemokraterne. Hos de offentlige ansatte stemte 46% på socialdemokraterne og 21% på venstre.

Velfærdsområdet har stor betydning for valg af parti.
24% af vælgerne fandt at velfærd har stor betydning, meden ideologi med 20% kom efter. Indvandre- flygtningespørgsmålet havde tilslutning hos 13% af vælgerne som betydningsfuldt. Arbejdsløshed og tillid til partiet fik 11 og 12% medens skatter kun havde mindre betydning med 6% af vælgerne. Vedr. disse spørgsmål var der igen forskel på hvad mænd og kvinder prioriterede højst. Således fandt 29% af kvinderne – velfærdsområdet for vigtig, medens kun 18% af mændene angav dette som vigtigt for afgivelse af deres stemme. Der var her igen stor forskel på hvilke parti man stemte på. Således kan det vel ikke undre, at 64% af Dansk Folkepartis vælgere fremhævede indvandrer/flygtningespørgsmålet for vigtigt.
Undersøgelsen slutter med opgørelse over vælgervandringen fra det ene parti til det andet fra 2001 til 2005. Her kunne Det Radikale Venstre tiltrække 14% af førstegangsvælgerne og 21% havde tidligere stemt på Socialdemokraterne og 12% på SF. – 26% af De konservative vælgere stemte i 2001 på Venstre og 11% på Dansk Folkeparti. SF måtte aflevere 26% af sine stemmer i 2001 til Socialdemokratiet i 2005.

Kilde: grenå bladet uge 8

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam