Fra den 15. februar kan besøgende på Grenaa Rådhus glæde sig over nye billeder på vægene. Februar/marts måneds udstiller er kunstneren Anna Marie Olsen fra Hornslet.
Anna Marie Olsen fortæller: At tegne og male er en proces, som man aldrig bliver færdig med. Hvis man bruger sine sanser, åbner der sig altid nye muligheder som skal afprøves. Mine billeder går fra det stille til det mere voldsomme" . Anna Marie Olsen er opvokset på landet og har siden rejst en del i Norge, hvilket kan ses i hendes billeder, hvor naturens former og linier går sammen med hendes farvevalg.
Udstillingen slutter den 15. marts og den kan ses i Rådhusets normale åbningstider.
Kilde: grenå bladet uge 8
rex