blev påny et sandt tilløbsstykke
Tirsdag den 8. februar - samme dag som den stemmeberettigede del af befolkningen gik til stemmeurnerne - afviklede en række forskellige forretninger i Grenaa det årlige konfirmand-modeshow i Grenaa Kino.
Og det blev påny et sandt tilløbsstykke.
Salen var således fyldt til bristepunktet, da showet gik i gang. Der blev vist modetøj, sko og briller - både til selve konfirmationsdagen såvel som til 2. dagen. Det smarte og moderigtige konfirmand-tøj kom fra butikkerne Tøjeksperten Olrik og Vero Moda. Olrik sørgede for tøjet til drengene, mens Vero Moda klædte pigerne på.
Derudover blev der vist et hav af gave-idéer i form af cykler, MP3-afspillere, bærbare PC’ere samt diverse flotte frisurer og blomsterdekorationer. Gevinster var der også flere af. Blandt andet havde Expert i Grenaa en konkurrence, hvor man kunne vinde en Nokia 2650 mobiltelefon med taletid fra TDC til en værdi af 999 kroner. Blandt de 141 besvarelser blev Pernille Pedersen fra Grenaa udtrukket som den heldige vinder.
Kilde: grenå bladet
rex