Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Keltiske toner i Dronningens Ferieby

Folkemusikgruppen Celtique.dk giver koncert i Dronningens Ferieby ved Grenaa Strand lørdag den 5. marts kl. 20.00. Der er tale om endnu én af de Kulturhuset Pavillonen-arrangementer, som på forsøgsbasis er henlagt til Dronningens
Ferieby.



Celtique har spillet på festivaler og spillesteder i hele Danmark og desuden i Paris og Bretagne.
Som navnet antyder spiller Celtique.dk musik med udgangspunkt i den keltiske musiktradition fra Irland, Skotland og Bretagne. Der er dog også afstikkere til den nordiske tone, ligesom gruppen har kastet sig over franske sange.
Det giver et varieret repertoire, og især er gruppen blevet fremhævet for den flerstemmige sang og for at sætte publikum i rigtig god stemning.
Musikerne i Celtique.dk har det tilfælles, at de alle har optrådt på den danske musikscene for en del år tilbage. Her kan nævnes orkestre som Kræn Bysted, og Ar-folk.
Men gennem årene har familie og job fyldt en stor del af tiden, indtil de seks musikere af forskellige veje fandt sammen i Kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød. Mødet resulterede i, at lysten til at spille sammen blussede op, og efterhånden som publikum blev glade, og samarbejdet udviklede sig givende musikalsk, blev øvningen intensiveret.
Celtique.dk forsøger ikke at revolutionere folkemusikken, men har fundet sin egen tone - ikke mindst præget af flerstemmige sangarrangementer og traditionelle instrumenter som drejelire, krumhorn, bombarde og cister.
Celtique har spillet på festivaler og spillesteder i hele Danmark og desuden i Paris og Bretagne.
I 2004 havde Celtique.dk succes på den store instrumentbygger- og folkemusikfestival i Saint Chartier i Midtfrankrig, der gæstes af 50.000 folkemusik-entusiaster hvert år.
Musikerne er: Vibeke Wettergren: sang, bodhran. Anders Nielsen: sang, guitar. Peter Aakjær: sang, violin, drejelire. Jens Rømer: sang, guitar, krumhorn, bombarde, darbouka. Jakob Orth: sang, cister. Michael Torfing: sang, diverse fløjter, bombarde.
Her kan det i øvrigt nævnes, at Michael Torfing, der i flere år arbejdede som journalist på nu det hedengangne Dagbladet Djursland, var med til indvielsen af Dronningens Ferieby, idet han dengang spillede saxofon i Grenaa Blæserne.
Billetsalget til koncerten sker udelukkende i Kulturhuset Pavillonen samt ved indgangen umiddelbart før koncert-start i Dronningens Ferieby.
Folkemusikgruppen Celtique.dk giver koncert i Dronningens Ferieby på lørdag den 5. marts.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam