Udendørssæsonen 2005 i Stenvad Boldklub er netop gået igang - på trods af vintervejret kan man vist roligt sige...!
De ældste årgange i ungdomsafdelingen (aldersgruppen 12-16 år) startede søndag den 30. januar - men det var på græsbaner under forårslignende forhold.
Stenvad Boldklub har netop taget hul på den nye sæson med en række nytårsappeller - på trods af vintervejrets genvordigheder.
|
Til gengæld var det blevet vinter 3 uger senere, hvor aldersgruppen 8-12 år startede. Men der blev alligevel spillet lidt fodbold i sneen, omend det mere tekniske spil må vente til det grønne græs titter frem.
Sæsonen 2005 i ungdomsafdelingen i Stenvad Boldklub tegner spændende. Efter nogle års ufrivillig pause har klubben atter hold i alle årgange - herunder et hold i Herre Junior-årgangen.
For de største årgange i drenge og piger (12-16 år) byder sæsonen på en udenlandstur i starten af maj. Turen går til Holland, hvor der skal spilles en masse fodbold. Spillere og forældre har været meget aktive og samlet en del penge ind ved arbejde og salg af skrabelodder, juleneg med videre.
Lilleput-drenge skal i år spille forkamp på Århus Stadion, så de får også en fantastisk oplevelse - både ved selv at spille og ved at skulle løbe på banen sammen med Superliga-spillerne. Der er i øvrigt plads til flere spillere på holdet!
Der er også fundet en masse gode trænere til holdene - både blandt forældre samt nuværende ungdoms- og seniorspillere fra klubben. Men der er plads til endnu flere til det store arbejde, der er med trænergerningen.
Drenge i alderen 8-16 år træner hver tirsdag og torsdag, mens pigerne i samme aldersgruppe træner mandag og onsdag. Træningen foregår ved Ørum Aktiv Center. Fra uge 9 er alle disse hold startet med træningen.
For de mindste fodboldspillere er der nytårsappel lørdag den 19. marts kl. 10.00 i Stenvad, hvor klubben håber på forår og et stort fremmøde.
Stenvad Boldklub har netop taget hul på den nye sæson med en række nytårsappeller - på trods af vintervejrets genvordigheder.
Kilde: grenå bladet
rex