Torsdag den 10. marts arrangerer Grenaa Landbohusholdningsforeningen tur til Dansk Supermarkeds »træningslejr« Bøgehøj ved Ebeltoft. Det er et sted, hvor eleverne fra Føtex, Bilka med flere er ved at være færdige med deres uddannelse. De har som et led i deres uddannelse indrettet en masse små butikker på Bøgehøj, hvor der kan handles.
Der vil også være en café, hvor man vil kunne købe både fast og flydende. Turen sluttes med en rundvisning på Glasmuséet i Ebeltoft. Billetter til turen kan bestilles ved henvendelse på tlf. 86 32 15 92. Se i øvrigt annonce med yderligere information om turen andetsteds i Grenaa Bladet i denne uge.
Der er generalforsamling i Grenaa Landbohusholdningsforening i Kulturhuset Pavillonen den 1. marts kl. 19.30, og her vil der også være mulighed for at købe billetter til Ebeltoft-turen. Billet-prisen for medlemmer er 50 kroner, mens ikke-medlemmer må slippe en 10’er ekstra.
Sidste frist for tilmelding til Ebeltoft-turen er den 7. marts.
Kilde: grenå bladet
rex