Butiks-lokalet i ejendommen Storegade 14 i Grenaa har prøvet lidt af hvert de seneste år. I mange år husede det Knud Ellermann og Mogens Pedersens optiker-forretning Profil Optik, siden kom der en discount-legetøjsforretning og i forrige uge åbnede der så en restaurant på stedet.
ægteparret Lene og Vi Huu Lee
|
Mongolian Barbeque er navnet på det nye spisested, og bag det finder man ægteparret Lene og Vi Huu Lee (billedet), der gennem otte år efterhånden har drevet en lignende restaurant i Ebeltoft.
Restauranten i Ebeltoft hedder ligeledes Mongolian Barbeque, og den har også åbent hele året, omend den travleste tid på året helt klart er sommeren. Ægteparret besluttede sig derfor for at åbne en tilsvarende restaurant i Djurslands største by, Grenaa - for på den måde at få noget mere aktivitet hele året rundt i deres restaurations-virksomhed. Og starten her i Grenaa har bestemt levet op til både deres forventninger og forhåbninger. Der har således været masser af gæster i Mongolian Barbeque lige siden restauranten i Storegade åbnede sidst i februar. Restauranten byder blandt andet på både en kinesisk og en mongolsk buffet. Den kinesiske består af færdiglavede retter, som er lige til at gå ombord i, mens den mongolske er lidt speciel, idet man selv blander grøntsager, kød, krydderier og saucer. Herefter overlader man lyn-stegningen af herlighederne til køkken-personalet - og vupti, så har man sin helt egen selvkomponerede orientalske ret. Vi Huu Lee kommer oprindeligt fra Vietnam, men har boet og arbejdet i Danmark siden 1986. Og altså de seneste otte år som restauratør i Ebeltoft sammen med Fru Lene.
Kilde: grenå bladet
rex