Malerfirma Madsen ApS/Flügger farver i Grenaa har oplevet et generationsskifte. Pr. den 1. januar 2005 har Aase og Kent Madsen overdraget firmaet til søn og svigerdatter, Dorte og Søren Madsen (billedet). Derfor var familie, venner og forretningsforbindelser inviteret til en uformel reception hos Flügger farver på adressen Trekanten 52 i Grenaa fredag den 25. februar.
Firmaet fortsætter nu under navnet Malerfirma Madsen ApS, og ud over butik, kontor og malerfirma på Trekanten 52 inkluderer det også butik og malerfirma på adressen Centervej 21B i Auning.
Det gamle firmanavn - Malerfirma Edvin Madsen & Søn ApS - forsvinder dog ikke, eftersom Kent Madsen kører firmaets industrilakerings-afdeling på Energivej 3-5 i Grenaa videre under dette navn.
Aase og Kent takker ved firma-overdragelsen kunderne for godt samarbejde igennem alle årene, og håber, at de vil udvise den samme grad af tillid til Søren og Dorte, som de selv er blevet mødt med.
Kilde: grenå bladet
rex