Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurslands sødeste baby 2005 er fundet!

Vinderen af PhotoCare Grenaa’s 2005-udgave af konkurrencen »Djurslands sødeste baby« er fundet. Det blev fem måneder gamle Bjørn Vestergaard Hytting fra Grenaa, der kravlede af med den eftertragtede titel.
31 stemmer var nok til sejren, hvilket har udløst en 1. præmie til Bjørns forældre - 32-årige Jytte Vestergaard Hytting og 40-årige Claus Rutkjær Hytting, Østerbrogade 29 i Grenaa.



Den 0-årige Bjørn Vestergaard Hytting fra Grenaa har papir på at være Djurslands sødeste baby. Han har nemlig vundet 2005-udgaven af PhotoCare-konkurrencen af samme navn.
1. præmien består af vinder-billedet i str. 40 x 50 cm. - lamineret og i ramme - til en værdi af 1.000 kroner. Blandt de indkomne stemmer er der desuden blevet trukket lod om PhotoCare-gavekort på henholdsvis 300, 200 og 100 kroner. 2. pladsen i konkurrencen blev hevet hjem med 25 stemmer - og gik til Jennie, der er datter af Pernille Holm Olesen og Simon Bengtsen Skaanning Olesen, Odinsvej 3 i Grenaa. Tredjepladsen blev delt mellem baby nr. 17 og baby nr. 30.
I alt 65 babyer i alderen fra 0 til 1 år stillede op i PhotoCare-konkurrencen i år, og de deltagende babyer har været udstillet i vinduet hos PhotoCare i Storegade i perioden fra den 14. til den 28. februar. I denne periode har man så kunnet stemme på sin favorit ved at møde op i butikken (kun 1 stemme pr. person).
Konkurrencen er opfundet af PhotoCare i Grenaa, og den er faktisk blevet så stor en succes, at den er blevet landsdækkende på den måde, at alle landets PhotoCare-butikker kører hver sin lokal-konkurrence. Hver enkelt lokal-vinder går så videre til den landsdækkende PhotoCare-konkurrence om at blive »Danmarks sødeste baby 2005«, og her er Grenaa-områdets bud på en vinder altså lille Bjørn på 0 år. Da han var med sin mor inde i butikken for at blive fotograferet til GB- og PhotoCare-rubrikken »Nye borgere...«, spurgte indehaveren af PhotoCare, Peter Weje Nielsen, om ikke mor og barn kunne have lyst til samtidig at stille op til »Djurslands sødeste baby«. Og det syntes de begge to var en rigtig god idé.
– Jeg kender jo udmærket konkurrencen fra de tidligere år, hvor jeg har været inde og stemme på mine veninders børn, og det kunne jo være helt sjovt at prøve at være med selv. Og så gik vi sørme hen og vandt. Det er jo fantastisk, siger den stolte moder, Jytte Vestergaard Hytting.
1. præmien i den landsdækkende del af konkurrencen er intet mindre end et Canon-videokamera MVX 2i til en værdi af 10.499 kroner.
Den 0-årige Bjørn Vestergaard Hytting fra Grenaa har papir på at være Djurslands sødeste baby. Han har nemlig vundet 2005-udgaven af PhotoCare-konkurrencen af samme navn.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam