Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

1500 var til investor-møde hos Danske Bank i Århus

Mere end 1500 kunder og aktionærer var på plads i Musikhuset, da regionsdirektør Vagn Holm og Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup mandag den 28. februar gjorde status over udviklingen i Danske Bank-koncernen.

Vagn Holm fortalte om Danske Bank nye, lokale struktur, der skal styrke regionernes beslutningskraft:
– Vi har drevet bank her i Århus i 134 år. Vi betragter os selv som områdets stærkeste bank. Ikke som Danmarks stærkeste, eller som Nordens stærkeste. Men som den stærkeste bank i Østjylland. Vores regionshovedsæde ligger her i Århus, hvorfra alle 39 filialer og Finanscentret bliver styret som en stærk, lokal bank.
– Det skal vi blive bedre til at fortælle omverdenen. Det skylder vi også medarbejderne, der har været en del af det lokale billede i rigtig mange år. 80 procent af medarbejderne har mere end 16 års anciennitet i Danske Bank i Østjylland - og dermed også en tilsvarende stærk forankring i lokalområdet, sagde Vagn Holm.
Peter Straarup talte blandt andet om Dankortet:
– I fredags (den 25. februar - red.) annoncerede økonomi- og erhvervsministeren et nyt politisk tiltag. Gebyret på 50 øre forsvinder over for kunderne. Forretningerne skal fremover betale en abonnementsafgift, og de må ikke smide regningen i hovedet på kunderne, sagde Straarup, og fortsatte:
– Vi er glade for, at kunderne slipper for de 50 øre. Når man går ind i en forretning med et kort, gør man jo egentlig forretningen en tjeneste. Vi har hele tiden ment, at det var upassende, at kunderne blev bedt om at betale for forretningernes Dankort-opkobling. Samtidig er vi triste over, at banksektoren endnu en gang udsættes for et politisk bedrag. Det frie marked, vi blev lovet af politikerne i 1999, blev ikke en realitet. Og den kortlov, der blev gennemført i 2003, er nu blevet barberet en gang til, sagde Peter Straarup, og fortsatte:
– Uanset Dankort-forliget eller ej, så medvirker den monopolisering, vi har i Danmark til, at vi ikke får nogen nævneværdig udvikling af den elektroniske betalingsformidling i Danmark, hverken med den gamle kortlov eller med det nye lovgivningsinitiativ, sagde Peter Straarup blandt andet.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam