Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Guld til GIF’s miniputpiger årgang ‘95!

Søndag den 27. februar drog to træner og fem piger fra GIF Fodbolds miniputpige-afdeling til regionmesterskab i Tilst, hvilket pigerne havde fortjent efter de havde vundet deres indledende pulje, lige efter jul med 12 sejre og en score på 63-0.


– Her ses de miniput-piger fra GIF Fodbold som kan kalde sig regionsmestre ovenpå en flot indsats ved regionsmesterskaberne i Tilst søndag den 27. februar.
Og først i februar var holdet med i semifinale-stævnet nord, hvor de to bedste hold kvalificerede sig til regionmesterskabet. Et stævne, hvor holdet vandt alle fem kampe med en score på 21-6.
Stævnets første kamp i Tilst var Grenaa IF mod Hedensted IF. GIF-pigerne var hurtige, spillede godt og vandt fortjent 4-1.
Næste kamp var mod Kolding Boldklub, som hele sommeren har været ganske suveræne. Holdet er jyske mestre, så GIF’erne var lidt skræmte på forhånd.
– Vi snakkede om, at der skulle arbejdes hårdt, og bolden skulle gerne rulle hurtigt rundt, da Kolding havde nogle store og måske lidt tunge spillere, som ikke måtte få plads til at skyde og drible, siger holdets træner Tommy Jespersen, og fortsætter:
– Kampen gik i gang, og vi fik fra start smag på hvad der ville ske, hvis vi gav dem for meget plads. Vi var tæt på at komme bagud, men vi fik lov til at score det første mål til 1-0. Men lidt efter kom de igen, og der stod nu 1-1, men som kampen skred frem fik vi flere og flere chancer. Vi spillede måske den bedste kamp holdet nogensinde har spillet. Kolding fik lov til pynte på resultatet til sidst, men vi vandt en kanon-sejr på 4-2. De jyske mestre var nu nedlagt, og med sejren var vi nu regionmestre, fortæller Tommy Jespersen.

Trætte GIF’ere i
den sidste kamp

I den sidste kamp mod TST Tilst var pigerne virkelige trætte.
– Vi fik kun 5 minutters pause efter sidste kamp, men vi spillede ikke desto mindre en rigtig flot kamp, hvor vi skabte masser af chancer og havde eksempelvis hele 3 langskud på indersiden af stolpen. Men ind ville bolden ikke, så kampen endte 0-0, beretter Tommy Jespersen.
Efter kampen blev der jublet. Pigerne var stolte, og nu glæder både pigerne og deres trænere sig til udendørs-sæsonen, som man allerede har taget hul på, idet der trænes på livet løs på Grenaa Stadion hver onsdag fra kl. 16.30 til 18.00.
– Vi er lige nu 37 piger, men der er masser af plads til flere, slutter Tommy Jespersen.
– Her ses de miniput-piger fra GIF Fodbold som kan kalde sig regionsmestre ovenpå en flot indsats ved regionsmesterskaberne i Tilst søndag den 27. februar.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam