Alt indenfor bæredygtigt byggeri på én dag på ét sted. Sådan lyder tilbuddet fra Landsforeningen Økologisk Byggeri og fra TV kendte Friland på Ravnebjergvej i Feldballe ved Rønde.
LØB er lørdag den 12. marts vært for en festlig og oplysende markedsplads for hele familien. En markedsplads med repræsentanter for alle de firmaer, der arbejder indenfor byggeri ud fra en grundholdning om, at vi skal bo og leve på en måde, der ikke ødelægger naturen og dermed livet for vore efterkommere. Man vil således denne dag kunne møde et bredt udvalg af håndværkere, materialeleverandører og selvbyggere indenfor det miljørrigtige og bæredygtige byggeri. Herunder alternativ opvarmning. Et lokalt firma, Grenaa Marine Solar Department, vil være repræsenteret denne dag med sit bud på opvarmning ved hjælp af solvarme/solceller.
I løbet af dagen vil der også være rundvisninger i selve bebyggelsen på Friland, hvor man vil kunne se de mange fantasifulde boliger af halm, muslingeskaller og genbrugsmaterialer af alle slags.
Kilde: grenå bladet
rex