For 223 kunder hos Nordea i Grenaa gav det en ekstra gevinst at omlægge deres realkreditlån i 2004.
Renten tog endnu et dyk, og samtidig blev der endnu mere at vælge imellem på realkredittens menukort i 2004.
For eksempel blev de afdragsfrie lån for alvor populære, og med de nye rentegarantilån blev det muligt at kombinere fordelene fra de variabelt forrentede lån og lån med fast rente.
Det fik et stort antal danske boligejere til at bytte deres gamle realkreditlån ud med et nyt, så de sparer pæne beløb på huslejen.
Lavere renter
For 51 kunder hos Nordea i Grenaa fulgte der imidlertid en ekstra gevinst med konverteringen.
Ved at placere det nye realkreditlån i Nordea Kredit blev de nemlig fordel+kunder og fik dermed samtidig lavere renter og gebyrer på deres normale bankforretninger. En besparelse, der i mange tilfælde nemt kan løbe op i flere tusinde kr. om året.
– Hvis man blot har ind- og udlån for sammenlagt 250.000 kr. er man næsten automatisk fordel+kunde, og får dermed vores bedste priser. De fleste realkreditlån er langt større end det beløb, og det har rigtig mange kunder glæde af, når de konverterer deres lån, siger Bent Nørsten fra Nordea i Grenaa.
Nordeas fordelsprogram bygger på en åben prispolitik, hvor renter og gebyrer afhænger af, hvor mange forretninger, man gør med banken. Som fordel+kunde kan man for eksempel få et billån til en rente på 5,75 procent og en kassekredit til 7 procent.
Skaber tryghed
– Samtidig skaber det tryghed hos kunderne, at de ikke skal krejle om prisen. De ved, at de går herfra med en pris, som er konkurrencedygtig, og som de kan stole på. Derudover er det en klar fordel, at vi ikke skal bruge tiden på at prutte om priserne, men i stedet kan koncentrere os om det vigtigste - nemlig rådgivningen, siger Bent Nørsten.
Det er i øvrigt ikke kun realkreditlån, der tæller med i fordelsprogrammet. Hvis man sætter en del af sin pensionsopsparing i en af Nordeas værdipapirpuljer eller tegner forsikringer hos bankens samarbejdspartner Tryg, kvalificerer man sig også hurtigt til at få de gode priser.
Kilde: grenå bladet
rex