FOF Djursland inviterer onsdag i næste uge til et charmekursus for mænd og kommunikationskursus for kvinder i blid og mild stemmeføring. Onsdag den 16. marts kl. 19.30 på »Hotellet« i Rønde kan man således møde Gunhild Weisbjerg, der sætter spotlight på forholdet mellem de to køn.
Kom og hør om mænd og kvinders forskellige tilgang til verden og deres forskellige brug af sproget. Vær med til at debattere og få en del af forklaringen på, hvorfor kvinder efter få år bliver til sure hysteriske madammer og at mænd udvikler »kone-døvhed« og bliver så lukkede, at de skal åbnes med en dåseåbner. Gå ikke glip af Gunhild Weisbjerg, der med et glimt i øjet, og som oplevet på DR2, giver kvinderne hovedansvaret for det »vellykkede« parforhold, siger FOF’s skoleleder Lene Fribo.
Aftenen kører under 10% puljen i Rønde Kommune og er åben for alle, der tør komme og grine af sig selv og hinanden og samtidig med tage del i debatten og måske blive lidt klogere på den svære, men uundværlige kærlighed.
Tilmelding foregår til FOF på telefon 86 32 55 88.
Kilde: grenå bladet
rex