Kompakt (udvendig længde på 3,4 meter) med plads til fire ombord og et frisk ydre. Citroën C1 er en bil, som ikke går på kompromis med hensyn til kvalitet, vejgreb og sikkerhed.
C1 er et supplement til Citroën’s øvrige modelprogram, der består af C2, C3 og C3 Pluriel.
I kraft af sine kompakte mål, gode økonomi og præstationer er C1 den nye indstigningsmodel for mærket. Den adskiller sig fra C2 som har et bredere modelprogram med et større udbud af udstyr og motorvarianter.
Citroën C1 – med sans for det enkle
|
Med sine fire modeller af kompakte biler er Citroën rustet til at imødekomme de meget forskelligartede ønsker fra kunder til denne bilstørrelse. Et marked som udgør 30% af det samlede bilsalg i Europa, og hvor Citroën nu har en markedsandel på 9,1% mod 4,7% i 2001.
På verdensplan solgte Citroën 518.000 biler i denne størrelse i 2004.
I forhold til sine kompakte ydre mål er C1 ganske rummelig. Den fremstilles som 3- og 5-dørs. Formgivningen giver den et frisk og vågent udseende.
De korte akseludhæng, kraftige kofangere og runde former gør den både tiltalende og robust at se på. Bagklappen er transparent, og på den 5-dørs udgave fortsætter bagdørene helt hen til baglygterne.
Kompakt ydre -
rummeligt indre
En udvendig længde på 3,43 meter, bredde på 1,63 og højde på 1,46 meter gør C1 til en meget kompakt bil. Den er nem at smutte rundt med i bytrafik, hvor en vendediameter på 9,5 meter er en klar fordel ligesom den valgte gearing. I forhold til sine udvendige mål er den overraskende rummelig for 4 personer. Forsædepassagererne sidder komfortabelt takket være den gode bredde i albuehøjde og højden til loft, og bagsædepassagererne har også rimelig plads til både ben og hoved.
C1 er også en økonomisk bil både med hensyn til brændstofforbrug og drift. Både 1.0 benzinmotoren med 68 hK og 1.4 HDi med 54 hK er økonomiske og giver C1 præstationer, så den nemt kan glide ind i bytrafikken, og som samtidig er tilstrækkelige også til kørsel på lande- og motorvej.
Sikre køregenskaber
C1 giver køreglæde både i byen og udenfor. Undervognen sikrer et godt vejgreb, og bilen har ventilerede bremseskiver foran, ABS og CSC (Cornering Stability Control, der stabiliserer bilen ved bremsning i et sving). Airbag i fører- og passagerside er standard.
Det franske modelprogram omfatter en 3- og en 5-dørs C1, to typer motorer med en benzin på 1.0 og 68 hK og en diesel HDi på 54 hK, to typer gearkasse en 5-trins manuel, og en Senso-Drive samt to udstyrsniveauer.
Det er endnu for tidligt at sige noget om introduktionen i Danmark.
Det nyeste skud på Citroën-stammen - C1 - er på vej til Danmark, omend det endnu er for tidligt at sige noget om det nøjagtige tidspunkt for introduktionen.
Kilde: grenå bladet
rex