Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den nye Citroën C5 er vokset i længden

Kort tid efter premieren på den store biludstilling i Paris introducerede Citroën Danmark den nye udgave af C5 - både som fem-dørs og stationcar. En langtursbil, der udstråler både design, plads og præstationer. Herhjemme skete det ved et Åbent-Hus hos forhandlerne sidst i oktober.
C5 er vokset i længden og markerer sig med ny elegant formgivning, der understreges af de lange og dynamiske linjer i profil. Fronten på bilen fanger blikket med det samme. Forlygter i »boomerang-form«, som fremhæves af formgivningen af motorhjelm og køler, er med til at give bilen karaktér og dynamik. Formgivningen af bagenden på bilen med baglygter ligeledes i »boomerang-form« harmonerer med fronten, og bagklappen med en diskret integreret spoiler afrunder indtrykket af en dynamisk bil.



Den velafbalancerede linjeføring og profilen som langtursbil vidner om en meget rummelig bil.
Kabinen byder på høj sikkerhed og komfort, bl.a. takket være en effektiv karrosseristruktur og høj stabilitet i alle situationer, ikke mindst takket være bilens hydraktive affjedring og en ny generation ESP (standard på alle modeller).
Desuden kan den nye C5 leveres med systemer, der bidrager til at gøre kørslen afslappet og effektiv, for eksempel Xenon drejeforlygter med dobbelt xenon-lys, parkeringssensor foran, hastighedsbegrænser eller en særlig alarm for utilsigtet overskridelse af vejstriber.
Den rummelige kabine indbyder til at køre langt såvel for fører som passagerer. Motor-programmet består af et bredt udbud af motorer, der kan dække så godt som alle former for kørestil, og Citroën C5 kombinerer således design, teknologi og komfort på en ny måde.
Det danske modelprogram for den nye C5 består af 3 benzin- og tre dieselmotorer, fordelt på de tre udstyrsniveauer Prestige, Elegance og Exclusive. Effekten i benzinmotorerne går fra 117 hK i 1.8i 16V til 143 hK i 2.0i 16V og 210 hK i V6.
Afhængig af motor og karrosserivariant ligger tophastigheden på mellem 192 og 230 km/t, og brændstoføkonomien som EU-mix på mellem 12,7 og 10,0 km pr. liter.
Hvad dieselmotorerne angår er de alle tre HDi turbodiesel, og effekten er 110 hk i 1.6 HDi, 138 i 2.0 HDi med en ny seks-trins manuel gearkasse og 136 hk i 2.2 HDi med 4-trins automat-gearkasse med sekventielt gearskifte.
Afhængig af motor og karrosserivariant ligger tophastigheden på mellem 186 og 205 km/t, og brændstoføkonomien som EU-mix på mellem 18,2 og 14,1 km pr. liter.
Introduktionspriserne i oktober måned (excl. levering) begyndte ved 274.990 kr. for en 5-dørs C5 1.8i 16V Prestige.
Den nye Citroën C5 byder både på omhyggelig formgivning, spændende teknologi og høj komfort. Den henvender sig direkte til bilentusiaster med sin kombination af køreglæde og sikkerhed.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam