Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

PSA Peugeot-Citroën og Toyota løfter sløret for tre biler udviklet i fællesskab

PSA Peugeot Citroën (PSA) og Toyota Motor Corporation (TMC) bekendtgjorde onsdag den 1. december, at de efter tre år er kommet tættere på at høste frugten af samarbejdet omkring design, udvikling og fremstilling af tre nye små personbiler til det europæiske marked.
For at markere dette har de to koncerner besluttet sig for at sætte ansigt på de allerede navngivne biler: Peugeot 107, Toyota Aygo og Citroën C1. Dette sker med offentliggørelsen af det første officielle billede af de moderne fire-personers biler, som får salgsstart i 2005, og som bliver præsenteret i forbindelse med Geneva Motor Show i marts næste år.



Selvom de deler et stort antal komponenter, har Peugeot 107, Toyota Aygo og Citroën C1 hver især egne karosserier, der udtrykker personligheden ved Peugeot-, Citroën- og Toyota-mærkerne.
Alle tre biler måler omkring 3,4 meter i længden, 1,6 meter i bredden og 1,4 meter i højden. Drevet af den seneste generation 1.0-liters benzinmotor og 1.4-liters dieselmotor byder disse brændstoføkonomiske minibiler også på god sikkerhed og en miljørigtig teknologi. De tre nye modeller er først og fremmest udviklet til bykørsel. Bilerne er primært designet til de europæiske markeder, hvor man har forventning til, at efterspørgslen efter disse minibiler vil stige.
Alle tre biler, udviklet på en fælles platform, vil begynde at rulle af samlebåndet fra Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA) fabrikken i Kolín, Tjekkiet, i 2005. Udviklingen af bilerne og opførelsen af fabrikken holder sig til tidsplanen, som blev annonceret af begge virksomheder i juli 2001. Fabrikken vil have en årlig produktionskapacitet på 300.000 biler - 200.000 enheder til Peugeot og Citroën og 100.000 til Toyota.
Det forventes, at projektet bidrager bredt til det lokale samfunds beskæftigelse både direkte og indirekte. Der er allerede skabt 1.500 arbejdspladser på TPCA, og man forventer at ansætte yderligere 1.500 mennesker i nær fremtid. De samlede investeringer inklusive forskning og udvikling samt udgifter til produktionsstart er estimeret til 1.5 milliarder Euro.
Således kommer de tre fælles-udviklede mini’er fra Toyota og PSA Peugeot-Citroën til at se ud. Billedet blev offentliggjort onsdag den 1. december.
TPCA-fabrikken i Kolín i Tjekkiet, hvor mini’erne fra Citroën, Peugeot og Toyota snart ruller af samlebåndet.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam