Tak til
 






  
05/05 2023

Første idémøde var i Hemmed

Desværre kunne vi ikke være til stede, da folkene bag det nye iværksætteriprojekt i landsbyerne i Nørre Djurs holdt det første af en lang række møder rundt i forsamlingshusene for at indsamle idéer til projekter, der kan være med til at puste nyt liv i landsbyerne. Men vi har i stedet fået tilsendt et referat fra mødet i mandags i Hemmed Forsamlingshus, og hér kan du altså læse lidt om, hvad Hemmed-borgerne kom med af meldinger:


Lokalet
Forsamlingshuset bruges meget, men der er ikke kampvalg til posterne i bestyrelsen og aktivitetsudvalget. Mange ting er forsøgt, men strander ofte på mangel på frivillig arbejdskraft. For et par år siden var det ved at gå helt i stå, men nogen besluttede sig til at tage kampen op, for det skulle det ikke.

Infrastruktur
Ønske, at borgerne kan færdes trygt mellem byerne. Vision om vandre- cykel og ridestinet i hele kommunen, som knyttes til Gjerrildbanestien og adgang til skovvejene. ”Kunne give en høj forrentning på miljøregnskabet, hvis bilen kunne blive stående”
Gjerrildbanen: Ridning ønskes på hele strækningen. ”Dumstædighed hos kommunen ikke at tillade ridning, det gør man med succes andre steder, ex. Silkeborg-Horsens”.
Kommunen kunne blive et eksempel på bedre levevilkår, som ikke fås i byerne. Der skal mere lokkemad til nye beboere end billige huse.
- og så er der ikke noget ved at have en cykelsti mellem Hemmed og Glesborg, hvis den er dækket af sne i ugevis! Det hænger ikke sammen med kommunens overordnede politik.

Erhverv
Sikre landbrugets harmoni med overordnede miljømål. Styre udviklingen mod energiafgrøder og ekstensivt landbrug. Ønske, at kommunen vil benytte sig af de muligheder, den har for at styre udviklingen.
Støtte kystfiskeriet.
Levende kystfiskeri, levende landbrug og levende skov vil kunne tiltrække anderledes turister (nogen, der kommer for at gå i dybden med deres viden om området)

Naturen
Det skal være en værdi i sig selv at måtte bruge naturen. Kommunen markedsfører sig på, at den rummer en masse natur, men i praksis viser det sig, at den ikke er tilgængelig.

Visioner og ønsker
 Et afsætningsnetværk for økologiske råvarer og stalddørsvarer – eksempelvis en internetbaseret ”opslagstavle” over udbudet.
 Kunsthåndværkerbutik
 Fælles værksted for kunsthåndværkere, kyst- og havsmykker
 Bedre adgang til den lokale natur (private skove)
 Primitive overnatningsmuligheder i kombination med stisystem, der gerne må strække sig over store dele af Djursland (konkret forslag: Halmshelters med hestefolde) mulighed for turister til at gå dybere i håndværk, fiskeri, landbrug og teknik (se personen og lære hvad han gør)
 Friluftsgård – udnytte eksisterende tomme bygninger til udstillings- og turistbutik, for eksempel.

Referatet kan også ses på www.levendelandsbyer.dk/mødedatoer. Samme sted informeres om tidsplan og baggrund for projektet.
Yderligere oplysninger hos Hans Jørgen Pedersen eller Lise Bomholt, tlf. 87 79 32 20.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 15. marts på vegne af projektet Levende Landsbyer af Lise Bomh

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam