Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Repræsentantskabsmøde i foreningen bag Kulturhuset Pavillonen i Grenaa

Foreningen Kulturhuset Pavillonen i Grenaa har inviteret samtlige 81 medlemsforeninger samt de 41 sponsorer til 2005-repræsentantskabsmøde.
Det sker tirsdag den 29. marts kl. 19.30 i Kulturhuset Pavillonen, hvor formanden for bestyrelsen, Bo Jacobsen, vil aflægge bestyrelsens beretning for det forløbne år - plus forelægge handlingsplan og budget for indeværende år.


Husets bogholder Anne Birgitte Klinge vil for sin del forelægge regnskabet til godkendelse, og traditionen tro vil denne del af repræsentantskabsmødet også indeholde en orientering om kulturhusets aktiviteter med mere ved kulturhusleder Hardy Andersen.
Man skal også foretage valg til bestyrelsen, og der skal på den konto findes en ny formand, idet Bo Jacobsen ikke ønsker at modtage genvalg. Der skal i alt vælges tre medlemmer til bestyrelsen. På valg er Maria Jespersen og Lars Chalmer Rasmussen, og de er begge to villige til genvalg.
Udover selve repræsentantskabsmødet er der tradition for, at de fremmødte får såvel kulinariske som kulturelle oplevelser med sig hjem - og ifølge Hardy Andersen bliver 2005-repræsentantskabsmødet bestemt ikke nogen undtagelse. Der bliver således noget for både øjne, ører og maven.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam