Aftale mellem halmvarmeværket og fjernvarmeværket i Kolind på Djursland er i strid med lovens intentioner.
Urimeligt. Overholder ikke hensigten med loven. Ordene er klare fra politikere og eksperter om aftalen mellem Kolind Fjernvarmeværk og deres varmeleverandør, Kolind Halmvarmeværk. Efter prisstigninger betaler fjernvarmeværket langt mere for varmen fra halmvarmeværket end andre steder i landet. Forbrugerne får for høje varmeregninger, og halmvarmeværket store overskud.
Det forbrugerejede Kolind Fjernvarmeværk betaler over 50 procent mere for deres varme end Borup Varmeværk på Sjælland. Både i Kolind og Borup er prisen på varme bestemt af faste aftaler, som fjernvarmeværkerne har truffet med to lokale halmvarmeværker for at få leveret varme.
Selvom prisen på halm har været let faldende, har aftalen i Kolind medført stigninger på priserne for varme fra halmvarmeværket. Aftalen betyder, at varmeprisen i strid med nye afgørelser fra Energitilsynet ændrer sig i takt med stigninger og fald i prisen på fyringsolie. Fyringsolieprisen er røget i vejret, og det har smittet af på halmvarmeværkets varmepris.
Den voksende pris på halmvarme har betydet, at Kolind Fjernvarmeværk vurderer, at ”fru Hansen nu betaler kr. 1.200 for meget for fjernvarmen årligt”. Prisen for forbrugerne er over de sidste fem år vokset fra kr. 380 til kr. 480 pr. enhed. Og Kolind Halmvarmeværk har under bestemte forudsætninger tilbudt at nedsætte prisen på halmvarme, så hver husstand kunne spare kr. 2.000 årligt.
For ejerne har prisstigningen på varmen gjort halmvarmeværket til en lukrativ forretning, som de fleste gerne ville have del i. Det erkender Claus Wistoft, proprietær og formand for halmvarmeværket. Forskellen mellem den voksende varmepris og den let faldende halmpris har givet halmvarmeværket et overskud, så ejerne fik en forrentning på 57 procent i det seneste regnskab.
I strid med lovens hensigt
Den dyre halmvarme i Kolind og forrentningen på over 50 procent i Kolind Halmvarmeværk kalder direktøren for fjernvarmeværkernes brancheorganisation Dansk Fjernvarme, Jørgen Jørgensen, i strid med intentionerne bag varmeforsyningsloven. Han konkluderer ligesom politikere og eksperter, at prisen på halmvarme i Kolind er moden til at blive prøvet i Energitilsynet efter klage fra Kolind Fjernvarmeværk eller en fjernvarmeforbruger. Energitilsynet kontrollerer og vurderer priserne hos de 500 danske varmeværker.
Energitilsynet har ikke godkendt Kolind Halmvarmeværk’s priser, overskud og kapital gennem flere år, fordi Kolind Halmvarmeværk ikke har indsendt det lovpligtige materiale. Tilsynet reagerede ikke på den besked, halmvarmeværkets formand, Claus Wistoft, sendte i februar 2002, om, at værket ikke kunne anmelde deres priser.
Formanden Claus Wistoft afviser, at halmvarmeværket har overtrådt loven:
”Hvis der er nogen, der sætter en artikel i avisen om, at der ikke er rimelighed i det her i forhold til varmeforsyningsloven, så har de et problem. De får en sag på halsen fra vores side, det passer ikke, de har ikke sat sig ind i tingene”.
Han begrunder det med, at indtjeningen hos halmvarmeværket ikke skal vurderes udfra et enkelt år, men over de 15 år, aftalen med fjernvarmeværket har løbet. I den periode har den årlige forrentning været på 8,2 procent, der efter Claus Wistoft’s mening ikke er urimelig på grund af risiko og år med underskud.
Han fortsætter dog med:
”Jeg kan ikke svare på, om det positive resultat på grund af den voksende pris på den leverede halmvarme og uændret eller faldende pris på halm overholder loven”.
Tilbud om nedsættelse afvist
Som formand for halmvarmeværket fremhæver Claus Wistoft, at fjernvarmeværket allerede er tilbudt en gradvis nedsættelse af prisen på halmvarme med ca. 20 procent. Tilbuddet blev fremsat efter, at Kolind Fjernvarmeværk på råd fra eksperter havde besluttet sig for at lave deres eget værk i 2009, når den nuværende aftale mellem varmeværkerne i Kolind udløber. Hver husstand vil kunne spare kr. 2.000 årligt, hvis tilbuddet blev accepteret af fjernvarmeværket.
Kolind Fjernvarmeværk afviser halmvarmeværkets tilbud om nedsættelse af prisen på 20 %. Fjernvarmeværket vil ifølge driftslederen Henning Nielsen ikke på fornuftige vilkår kunne skaffe de omkring 120 nye fjernvarmeforbrugere, halmvarmeværket forudsætter for at give prisnedsættelsen.
Borgmesteren i Midtdjurs Kommune, Kim Dalgaard Poulsen, Venstre, undrer sig over, at fjernvarmeværket ikke har accepteret halmvarmeværkets tilbud om 20 procent’s nedsættelse af prisen på halmvarme. Kommunen kunne som fjernvarmeværkets største forbruger spare kr. 200.000 årligt på varmeregningen. Små 100 husstande i Kolind har tidligere ytret interesse for at blive tilsluttet fjernvarmen uden at komme med, så fjernvarmeværket skulle kunne forøge antallet af forbrugere som forudsat af halmvarmeværket. Kim D. Poulsen siger derfor:
”Fjernvarmeværket er overforsigtig. Det var de jo også, da de for omkring femten år siden ikke ville lave deres eget halmvarmeværk. Det har jo vist sig at være forkert. De er ikke professionelle nok. De lever ikke op til deres ansvar om, at de skal levere billigst mulig fjernvarme”.
Driftslederen Henning Nielsen på Kolind Fjernvarmeværk svarer hertil:
”Jeg kan kun sige ”Nå”. Det er borgmesterens holdning. Hvis han tror, at han er klogere, er det i orden for mig. Det er op mod ti år siden, at vi undersøgte hvor mange husstande, der ville have fjernvarme i et bestemt kvarter. Tilslutningsprisen var meget lav og urealistisk. Og vi blev rådgivet, da vi valgte at lade landmændene lave halmvarmeværket. Vi har forsøgt at få priserne ned, men det er ikke lykkedes”.
En aftale er en aftale
De lokale parter i Kolind lægger meget vægt på at overholde aftalen mellem de to varmeværker. Princippet om, at ”en aftale er en aftale” er vigtigere end, at aftalen mellem varmeværkerne ikke svarer til intentionerne bag varmeforsyningsloven. Fjernvarmeværket har ikke overvejet at klage til Energitilsynet, selvom der i aftalen er henvist til loven. Støttet af formanden for Kolind Fjernvarmeværk Palle Brøgger Jensen uddyber driftsleder Henning Nielsen baggrunden:
”En aftale er en aftale. Halmvarmeværket må gerne tjene penge. Vi kender ikke deres regnskab, vi hører kun rygter. Overskuddet i halmvarmeværket kan skyldes, at de er dygtige til at drive værket. Energitilsynet kontrollerer halmvarmeværket. Priser skal anmeldes til Energitilsynet, før de gælder”.
Lever ikke op til deres ansvar
Fjernvarmeværkets holdning om ikke at gøre noget ved aftalen er uansvarlig ifølge Svend Erik Johansen, byrådsmedlem for Venstre i Midtdjurs Kommune og offentligt udpeget medlem af bestyrelsen i Kolind Halmvarmeværk. Til oplysningen om, at fjernvarmeværket betaler over 50 procent mere for deres varme end Borup Varmeværk, siger han:
”Ganske uansvarlig bestyrelse, der bare sidder og er vidende om den slags ting. Det er ikke Kolind Halmvarmeværk som sælger, der har pligt til at reagere”.
Ejerne driver efter hans opfattelse halmvarmeværket professionelt og effektivt. Svend E. Johansen går udfra, at halmvarmeværket overholder loven. Hvis værket ikke indberetter de årlige oplysninger i henhold til loven, stoler han på, at Energitilsynet rykker for de manglende oplysninger.
Imodsætning til Svend E. Johansen vurderer Hardy Vinter, der er offentligt udpeget medlem af bestyrelsen i Kolind Fjernvarmeværk og byrådsmedlem for den borgerlige Lokalliste, at fjernvarmeværket lever op til deres ansvar ved at arbejde ihærdigt på at levere billigst mulig fjernvarme til forbrugerne. Hardy Vinter begrunder forskellen på sit og Svend E. Johansen’s syn på fjernvarmeværket:
”Med Svend E. Johansen og borgmester Kim Dalgaard Poulsen i spidsen blander kommunen sig i, om en privat virksomhed som fjernvarmeværket skal købe sin varme et bestemt sted”.
Ifølge Hardy Vinter har fjernvarmeværket en ufordelagtig aftale med halmvarmeværket. Aftalen må overholdes indtil 2009, hvis ikke aftalen og halmvarmeværket er omfattet af varmeforsyningsloven. Hardy Vinter konkluderer:
”Er aftalen og halmvarmeværket omfattet af varmeforsyningsloven, må Energitilsynet blive inddraget, selvom nogle vil blive sure. Aftalen mellem fjernvarmeværket og halmvarmeværket må ændres, og overskuddet i halmvarmeværk afleveres til forbrugere, fordi halmvarmeværket så ikke må tjene penge”.
Både Hardy Vinter og Svend E. Johansen finder, at de lever op til deres ansvar som offentligt udpegede medlemmer af bestyrelserne i de to varmeværker. Borgmester Kim Dalgaard Poulsen, Midtdjurs Kommune, bekræfter, at kommunen ikke har haft bemærkninger til de redegørelser, Hardy Vinter og Svend E. Johansen er kommet med om situationen og udviklingen i værkerne.
Indberetter Hardy Vinter nu aftalen med halmvarmeværket til Energitilsynet, kan borgmester Kim Dalgaard Poulsens holdning blive afklaret:
”En aftale er en aftale, indtil andet er forhandlet på plads. Og uanset, at loven eventuelt siger noget andet”.
Faktaboks
Varmeforsyningsloven omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg, der leverer energi til bygningers opvarmning. Varmeforsyningsanlæg skal indberette tariffer, omkostningsfordeling, andre betingelser, regnskaber og budgetter til Energitilsynet, der fungerer som tilsyns- og klagemyndighed overfor anlæggene og deres forbrugere. Indberetningen skal ske senest samtidigt med, at priserne/tarifferne træder i kraft. Normalt må varmeforsyningsanlæg ikke have overskud. Halmvarmeværker som Kolind Halmvarmeværk på Djursland er dog undtaget og må have et ”rimeligt overskud”.
Kolind Halmvarmeværk og Kolind Fjernvarmeværk har indgået en aftale om køb af halmvarme indtil 2009. Ifølge aftalen må fjernvarmeværket ikke købe varme hos andre end halmvarmeværket. Og fjernvarmeværket må ikke producere varme fra deres egne oliekedler, med mindre det er et nødvendigt supplement til halmvarmen. I 2002/03 udgjorde halmvarme 98 procent og olie to procent. Prisen på halmvarme bliver ændret i takt med prisændringer, hvor udviklingen i prisen på fyringsolie er den mest betydende med en vægt på 40 procent.
Regnskabsoplysninger, 1/7-2003-30/6-2004: |
| Kolind Fjernvarmeværk: | Kolind Halmvarmeværk: |
Årets resultat: | -233.998 kr. | 365.230 kr. |
Afskrivninger: | 78.846 kr. | 520.982 kr. |
Stamkapital/Andelskapital: | 500.000 kr. | 307.500 kr. |
Overførte resultater: | -149.117 kr. | 521.587 kr. |
Henlæggelser til fremtiden: | 0 kr. | 175.000 kr. |
Egenkapital i alt: | 350.883 kr. | 1.004.087 kr. |
Egenkapital forrentning: | -40 procent | 57 procent |
Halmvarmeværket har givet en årlig forrentning af andelskapitalen i de 15 år, det har eksisteret, på 8,2 procent. Forrentningen af andelskapitalen de seneste 8 år har været på 19 procent årligt.
Kilde:
Skrevet af Per Andersen