Det sidste halve års tid har man ventet på en flygtningefamilie fra Congo. Hele den kommunale ”røde løber” har været rullet ud, men hidtil forgæves. Hver gang, deres ankomst har været anmeldt, er de ikke dukket op alligevel – og ingen kender grunden.
Men i morgen, tirsdag d. 22. marts, skulle det så være ganske vist. Da kommer familien på 2 voksne og 5 børn endelig til Nørre Djurs, hvor de skal bo i Stenvad.
De forskellige involverede både private og kommunale kræfter er enige om, at de skal have et ophold med indhold fra starten, så de kan blive integrerede hurtigt.
Derfor står man rigtigt meget og mangler nogle cykler, en cykelvogn og en symaskine, så de nye indbyggere kan få et aktivt liv. Skulle du have en cykel eller noget af det andet efterspurgte, du har lyst til at komme af med, så bliver det hentet hjemme hos dig.
Ring til Margaretha og Knud Andersen (86 38 60 57).
Kilde: Skrevet af Rex
rex