Tak til
 






  
05/05 2023

Giv os flere sygehusoplevelser!

Støtteforeningen fortsætter deres stædige arbejde med at få indflydelse på fremtidens beredskab, når vi nu ikke kunne beholde Grenå Sygehus, som det var. For at have noget konkret at holde sig til, når foreningen skal være med til at holde amtets folk fast på, at vi skal ende op med den bedst mulige løsning for Djurslands befolkning, er det godt at høre så mange som muligt om deres oplevelser lige nu og hér med både sygehus og lægebil.
Vi har før givet plads for Støtteforeningens opfordring, og da det stadig er aktuelt, gør vi det igen. De skriver:


”Sygehus- og lægebilberetninger
Støtteforeningen og Idégruppen Grenaa indsamler stadig oplysninger om, hvordan det ændrede sygehusvæsen virker på Djursland og Mols.
Vi har allerede fået en del beretninger, som vi siger tak for. Disse beretninger vil komme til at hjælpe os i det kommende arbejde, det kan vi se allerede nu.
Men vi mangler flere.
Specielt vil vi meget gerne have beretninger, der beskriver, hvordan akutberedskabet (skadestue, ambulancetjeneste, lægebil og lægevagt) fungerer. Akutberedskabet på Djursland er jo vores ømme punkt, og vi kan se, at det specielt er hér, der skal gøres en kraftig indsats.
Derfor er det så vigtigt, at vi får henvendelser fra folk, der har været i den ulykkelige situation, at de har haft brug for beredskabet, enten ved tilskadekomst eller ved akut opstået sygdom.
Vi hører meget gerne fra patienter, pårørende og vidner til ulykker.
Vi er meget interesserede i at vide: Kom ambulancen til tiden? Kom lægebilen til tiden? Skulle patienten først til Randers, og derefter til Århus? Var ventetiderne rimelige, eller var de for lange? Hvordan kom du hjem igen fra Randers eller Århus? Hvordan virker beredskabet ved pludseligt begyndende fødsler og ved fødselskomplikationer? Vi efterlyser indberetninger om både gode og dårlige oplevelser.
Vi er meget interesserede i perioden fra hele 2002 og helt frem til nu. Specielt er perioden fra 1/6-2003, hvor lægebilen startede sin virksomhed, meget vigtig.
Vi véd, at det kan være svært at tale om alvorlige hændelser, når man har været udsat for en sådan. Men det er vigtigt for hele Djursland, at vi får et sandfærdigt billede af, hvordan vores nye akutberedskab virker efter de alt for drastiske nedskæringer, vi har været udsat for.
Alle, der henvender sig, garanteres fuld anonymitet.
Fortæl os din oplevelse. Herved hjælper du os til at hjælpe hele Djursland.
Du kan indtale din beretning pr. telefon, du kan sende os et brev, eller du kan sende os en e-mail. Du kan også vælge at få personligt besøg.
Uanset hvem du er, og hvilken måde du giver os din beretning på, garanterer vi dig, at vi vogter over din anonymitet.
Ring til Preben Mortensen på telefon 86 32 53 42 eller skriv til pm.consult@get2net.dk eller til Jørn Madsen på telefon 86 32 16 78, eller skriv til jlambertm@stofanet.dk”

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af
Preben Mortensen,
Støtteforeningen til bevarelse af Grenaa Sygehus,
Åstrupskrænten 47,
8500 Grenaa.

Kilde:

Rex / Bjarke


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam