det Radikale Venstre i Norddjurs Kommune.
Folketingsvalget blev en succes for Det Radikale Venstre, men vi hviler ikke på laurbærrene. Det næste mål er at blive repræsenteret i byrådet for den nye Norddjurs Kommune.
Ser man på resultatet fra folketingsvalget, står vi til et mandat, men vi regner med at få mindst to.
Det er der brug for.
Der venter en stor opgave, når den nye storkommune skal gøres til virkelighed. Det kræver samarbejde på tværs af partiskel, og netop samarbejde og en insisteren på at nå resultater er radikale mærkesager.
Kommunen er ny, og det er det radikale i Norddjurs Kommune også. Foran os står et spændende arbejde med at færdiggøre vores lokalpolitiske program og ikke mindst at finde velegnede byrådskandidater.
Med over 1200 stemmer ved folketingsvalget burde der være nok af mulige kandidater. For at finde de helt rigtige har vi indrykket en jobannonce i flere ugeaviser. Vi tilbyder et spændende job, hvor kandidaterne får indflydelse på formuleringen af den radikale lokalpolitik. Det er et job, hvor de selv er med til at bestemme deres avancementsmuligheder.
Med venlig hilsen
Jan Rønne
Formand for Det Radikale Venstre på Djursland
Pejsmarksvej 53
Voldby
8500 Grenå
Tlf.: 86 33 25 78
E-mail: jan@karlby.dk
Kilde: Radikale Venstre Norddjurs
Jan Rønne Formand for Det Radikale Venstre på Djursland