H. C. Andersen fejres i Ørum
Også i Nørre Djurs bliver H.C. Andersens fødselsdag naturligvis markeret. Det sker med en børneteaterforestilling, som Lars Jørn Larsen fra Ørum Bibliotek fortæller om hér:
En eventyrlig eftermiddag for hele familien på Ørum Bibliotek.
Søndag den 10. april, kl. 14 inviterer Nr.Djurs Bibliotek, FOF Djursland og ”Kulturraketten” til fødselsdagsfest for H.C.Andersen på Ørum Bibliotek – hans 200 års fødselsdag skal fejres med maner !
Derfor har biblioteket inviteret dramaturg Lisbeth Weitemeyer til at fortælle om den gamle digter.
Hun er en meget levende og dygtig fortæller, som på en medrivende måde forstår at sammenkæde eventyrene med H.C. Andersens eget liv.
Vi skal nyde et par timer i muntert selskab med H.C. Andersens sange og høre nogle af hans eventyr blive fortalt af Lisbeth Weitemeyer. Bl.a. skal vi lytte til ”Den grimme ælling”, ”Kejserens nye klæder”, ”Nattergalen” og ”Klods-Hans”.
I pausen bliver der serveret saft og kaffe samt en stor og flot fødselsdagslagkage sponsoreret af Fjellerup Bageri.
Arrangementet er beregnet for børn og deres voksne.
Billetter (voksne 50 kr./børn 25 kr.) kan fås på Ørum Bibliotek (87793030) og hos FOF (86325588).
Med venlig hilsen
Nr.Djurs Bibliotek
Lars Jørn Larsen
Kilde: Nr.Djurs Bibliotek: Lars Jørn Larsen
rex