Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Danmarksmesteren i fundraising har rundet 70 år!

Fredag 18. marts fyldte direktør for Fregatten Jylland, Jørgen Petersen, 70 år. Samtidig med den runde dag kunne han se tilbage på over 20 års indsats med at skaffe midler til at sikre Danmarks maritime kronjuvel, Fregatten Jylland,
for eftertiden.



Direktøren for Fregatten Jylland gennem 22 år, Jørgen Petersen, har netop rundet 70 år
Man må sige, det er lykkedes for ham. Siden hans tiltrædelse i 1983 er der investeret ca. 230 millioner kr. i Fregatinstitutionen. Det vil sige, at Jørgen Petersen i gennemsnit har skaffet næsten 1 million kr. hver måned i 22 år! Det er uofficiel danmarksrekord i fundraising.
Et brændende socialt engagement har altid været Jørgen Petersens varemærke - ikke mindst i årene fra 1972 til 1983, hvor han var ansat i Dansk Røde Kors. Derfor var han at finde som underskriftsindsamler, da Venstre Socialisterne (VS) skulle i Folketinget, og derfor kan Enhedslisten stadig altid regne med hans stemme. Et andet kendetegn er hans aldrig svigtende gode humør og evnen til at arrangere underholdende overraskelser for andre. Nu og da har han også været genstand for andres behagelige overraskelser. I foråret 1994 var han således på Amalienborg for at deltage i overrækkelsen af en fregat-model til Fregatten Jyllands protektor, Prins Henrik. Efter den officielle del fik han af prinsen besked på at vente sammen med fotografen. Årsagen viste sig at være, at Prins Henrik havde besluttet sig for personligt at overrække Ridderkorset til den totalt uforberedte Jørgen Petersen for hans indsats for bevarelsen af Fregatten Jylland.
Selve fødselsdagen valgte Jørgen Petersen at holde under private former sammen med sin nærmeste familie. For offentligheden vil der blive lejlighed til både at lykønske ham og samtidig tage afsked ved en reception i Fregattens Jyllands nybyggede café den 20. maj kl. 16.
Tidligere samme dag vil Prins Henrik have stået for den officielle indvielse af den 2.200 kvadratmeter store udstillingsbygning, der er slutstenen i den fuldt udbyggede Fregatinstitution - og på Jørgen Petersens livsværk.
Direktøren for Fregatten Jylland gennem 22 år, Jørgen Petersen, har netop rundet 70 år. Offentligheden får lejlighed til at lykønske ham - og samtidig tage afsked med ham - den 20. maj i Fregatten Jyllands nye café. Dette billede blev taget i forbindelse med hans udnævnelse til Ridder af Dannebrog.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam