Flere årtier i autobranchen i Grenaa er ved at være et overstået kapitel for Jens Madsen - og Fru Ulla for den sags skyld - idet parret har besluttet af afhænde deres forretning til den 32-årige Erik Simonsen fra Grenaa. Værkstedet på Fuglevænget 5-7 i Grenaa kører således videre med en ny ejer ved roret, og han vil som en nyskabelse holde aften-åbent på værkstedet mandag - torsdag til kl. 20.00.
|
I samarbejde med Grenaa Handelsskole har jeg fået lavet en markedsundersøgelse, der viser et behov for længere værksteds-åbningstider, og det skal prøves af, siger Erik Simonsen, der er udlært automekaniker hos det gamle Fiat i Grenaa. Her nåede han også at arbejde et stykke tid som svend inden han skiftede til det gamle Citroën i Grenaa ved Peter Frederiksen. Her nåede han at være i en årrække, hvorefter han søgte nye udfordringer som centerleder på Hjulcentret i Grenaa. Dette er så siden blev efterfulgt af fabriksarbejde på Sapa i Grenaa, hvor han efterhånden har været i fire år. Men Erik Simonsen har altid haft lyst til at prøve tilværelsen som selvstændig i autobranchen, og da muligheden pludselig bød sig hos Jens Madsen, så slog han til.
– Det er noget som har haft lyst til at prøve rigtig længe, men min kone har lige skullet være færdig med at læse først. Derfor har det været fint med fabriksarbejde i en periode, siger Erik Simonsen, der er et kendt ansigt i Grenaa F. C.’s fodboldafdeling. Tid til fodbold forventer han dog ikke at få meget af nu hvor han springer ud som selvstændig.
Forretningen har med ejerskiftet fået nyt navn, idet den nu hedder Jens Madsens Eftf. v/ Erik Simonsen. Der er tale om et autoriseret værksted hvad angår mærkerne Hyundai og Mitsubishi, og nye biler vil firmaet kunne levere igennem Automobilhuset i Randers, der forhandler netop disse to mærker foruden Citroën. Men Jens Madsens Eftf. reparerer naturligvis alle bilmærker.
Kilde: grenå bladet
rex