Kurt Bønnerup fra Rødovre, der er født og vokset op i Nørre Djurs, gør stadigvæk – på trods af snart mange års ”landflygtighed” – benytter gerne enhver given lejlighed til at gøre reklame for sit fordums Djursland. I dag har vi fået et indlæg fra ham, hvori han fortæller om noget, som specielt henvender sig til folk i Ebeltoft-området
Jeg har efterlyst alle indspilninger af dette nummer, som blev udgivet første gang i 1997 ved en reception på Schackenborg Slotskro med bl.a. den fhv. fregatdirektør, Jørgen Petersen, som gæst – og taler. – Det var et af hovednumrene på cd’en ”Danmark – 1” med Susanne Lana.
Efterlysningen gav det resultat, som ses herunder. – Og i forbindelse hermed blev det oplyst, at dette nummer er på mange musikeres repertoire – også ved hyggelige familiefester, når der skal valses. Flere muskere har herudover også oplyst, at de gerne vil indspille fregatnummeret.
Teksten blev i sin tid skrevet af Kurt Bønnerup (tidligere Glesborg, nu Rødovre) under meget varme juleferieforhold på Gran Canaria og senere sat i musik af Lars Ole Eriksen, Hjallerup. – Tekstforfatteren har selvfølgelig både tekst og noder, hvis nogen skulle være interesseret!
Nummeret spilles flittigt på landets mange radiostationer – og er herved med til at gøre god PR for både fregatten og for Ebeltoft over hele Danmark.
De 8 indspilninger er (med cd-titlen i parentes):
1) Susanne Lana (Danmark-1)
2) Volstrup Harmonikaklub (Nr. 4)
3) ”Kun for Sjov”, Brande (Hjemmebrændt)
4) Løgstør Harmonika Klub (Lystig er livet i havnen)
5) Agersted Harmonikaklub (Livsglade melodier 2)
6) De Thorøhuse Spillemænd (De Thorøhuse Spillemænd)
7) Ebeltoft Marineforenings Slupkor (Ebeltoft i sang og musik)
8) Vesthimmerlands Harmonikaorkester (Hvilken herlig dag)
Rigtig god fornøjelse næste gang der skal valses og synges med!
Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis med
rex