her i april måned
Udstilleren på rådhuset i Glesborg her i april måned er billedkunstneren Flemming Hagedorn, der arbejder med akvarel, akryl og collage.
Han er bosiddende i det smukke landskab på Helgenæs med motiver lige uden for døren.
På Helgenæs kan synsoplevelsen være stor og voldsom, men også blid og yndefyld. Jeg holder meget af at cykle eller at gå ad de små landevej, finde et motiv, vende tilbage senere og male et billede, som for det meste er akvarel, men kan også være et akrylmaleri. Gå en tur langs stranden og finde et stykke drivtømmer, male et lile akrylmaleri på det og dekorere med ting fundet på stranden, fortæller Flemming Hagedorn.
Han har udstillet følgende steder: Sønderskovhus i Lystrup, Krüger i Århus, Hedeselskabet i Århus, Trinity-Kongrescenter i Fredericia, DDB i Knebel og Rønde, Lystrup bibliotek, Ebeltoft Rådhus og Auning Rådhus med flere.
Kilde: grenå bladet
rex