Kartonnagearbejder Lars Aage Møller kunne fredag den 25. februar 2005 fejre 25 års jubilæum i SCA Packaging Grenaa.
Lars Aage Møller er og har altid været ansat i virksomhedens papafdeling ved de store papmaskiner.
Lars Aage Møller
|
Det første år tog Lars Aage Møller pap fra, hvorefter Lars Aage blev flyttet til den våde ende af papmaskinen, hvor han kom til at betjene singlefacerne og her har Lars Aage været siden.
I 1995 fik Lars Aage Møller truckkort og har derfor siden kunnet afløse ved klemmetrucken, der håndterer de store papruller.
Alle årene har Lars Aage Møller været en god og meget stabil medarbejder, som er velanset og respekteret af alle for sin seriøse indsats.
Fritiden bruger Lars Aage Møller på badminton samt hus og have, der bliver passet flittigt. Campinglivet er også en af de store interesser og turen går som oftest til de franske vindistrikter.
Fra SCA Packaging Grenaa ønsker man Lars Aage Møller et stort tillykke med jubilæet.
Jubilæet fejres med reception hos SCA Packaging Grenaa, Åstrupvej 30, 8500 Grenaa, fredag den 8. april 2005 kl. 10.00 - 11.30.
Kilde: grenå bladet
rex