Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyt ældreråd i Norddjurs Kommune

Af S. E. Christiansen
Regeringen har med sit lovforslag L39, der drejer sig om ændringer af lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område, givet grundlag for de ønsker, man har til et nyt ældreråd for Norddjurs Kommune.



De 4 ældreråd fra Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sdr. Hald Øst har været samlet i alt 3 gange, hvor der er arbejdet for nye vedtægter og vejledning omkring valg til ældrerådet, der finder sted den 15. november i år - samtidig med valg til kommunalbestyrelse og regionsråd.
Lovforslaget L39 giver mulighed for valg af fælles ældreråd (Sammenlægningsældreråd) fra 1. januar 2006, og samtidig mulighed for, at de nuværende ældreråd fortsætter med sin virksomhed indtil den 31. december 2006. Valg til sammenlægningsældrerådet skal ske inden den 1. dec. 2005, og der er ikke noget til hinder for, at nuværende ældrerådsmedlemmer samtidig er medlem af det nuværende kommunale ældreråd og af sammenlægningsældrerådet.
Der er nu lagt op til et fælles brev til de 4 kommunalbestyrelser med forslag til valgregler og vedtægter, idet det er på kommunernes ansvar, at der foretages valg til ældrerådet. Vedrørende valg til ældrerådet, er det foreslået, at valgene sker de samme steder som valg til kommunalbestyrelse og regionsråd, og der på samme måde udsendes valgkort til de stemmeberettigede, der senest på valgdagen er fyldt 60 år. Der nedsættes en valgbestyrelse bestående af de nuværende 4 ældrådsformænd. Det er aftalt, at sammenlægningsældrerådet skal bestå af 15 medlemmer, hvor der forlods sikres en geografisk fordeling, ved at Grenaa for 4 medlemmer, Nørre Djurs 3, Rougsø 3, og Sønderhald 2. Herefter vil der blive 3 medlemmer som vælges blandt de resterende kandidater, som har opnået flest stemmer. Suppleanterne vælges herefter efter deres personlige stemmetal.
Det frivillige arbejde på ældreområdet vil også blive støttet i fremtiden.
Det blev på det sidste samlede møde den 9. marts vedtaget, at det nye sammenlægningsældreråd i år 2006 skal arbejde for fremtidig forretningsorden, ligesom det frivillige arbejde omkring plejecentrene skal sikres. I dag har Grenaa valgt lokalråd omkring de 5 plejecentre i kommunen, medens man i de øvrige kommuner har andre former for frivillig hjælp. Det er de nuværende ældreråds ønsker, at der også i fremtiden bliver støttet op om det frivillige arbejde på ældreområdet i den nye storkommune, og det sker i et positivt samarbejde med den nye kommunalbestyrelse.
Sådan ser ældrerådet i Grenaa Kommune ud p. t., og herfra kan man fortælle, at der i øjeblikket arbejdes på at lave et nyt fælles ældreråd for hele den kommende Norddjurs Kommune.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam