Et hold 10-12 årige fodbolddrenge fra Stenvad og omegn spillede forleden forkamp til en superligakamp på Århus Stadion. Conny Sander Skødt har sendt os en lille historie om begivenheden, der var en kæmpestor dag for alle.
Læs mere hér!
”Her er et billede at lilleputterne fra søndag d. 19/10, hvor de spillede forkamp mod AGFs lilleputter i A-rækken på Århus Stadion. De tabte desværre kampen, men drengene havde en kanon spændende dag med rundvisning og fortælling på stadion, samt overværelse af superliga kampen.
I halvlegen var de inde på banen og blev hyldet, blev fotograferet (herfra billedet) og fik overrakt en erkendtlighed.
Drengene har endvidere vundet deres pulje og er nu i gang med at spille kredskampe, hvor det foregår efter ”vind eller forsvind”- princippet. Den første kredskamp mod KR2000 blev spillet i lørdags, og drengene vandt 2-0. Forude venter så endnu en kredskamp lørdag d. 1/11. Mod hvem og hvor vides i skrivende stund ikke.”
Skrevet og indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Conny Sander Skødt fra Stenvad
Kilde:
rex