Tirsdags-træf for mc-folket på Gl. Estrup ved Auning
Så er motorcykel-folket igen ved at gøre os klar til endnu en mc-sæson med masser af gode oplevelser.
Blandt andet det, at man fortsætter med at arrangere tirsdags-træf på Danmarks flotteste herregårdsmuseum, Gl. Estrup ved Auning på Djursland ved A16 midt mellem Randers og Grenaa.
Her vil mc-folket igen kunne nyde godt af de utroligt flotte rammer, som Gl. Estrup har at tilbyde.
Tirsdags-træffet havde sin spæde opstart 2. tirsdag i september og oktober 2004, hvor mere end 100 motorcyklister mødte op til hvert af de to træf for at tilbringe nogle hyggelige timer blandt ligesindede mc-folk, samt for at indtage en god gang Gl. Estrup-gryde i restaurant Den Gamle Stald inde på slotspladsen.
I 2005 vil der være forskellige aktiviteter på slotspladsen og p-pladsen ved museet. Blandt andet vil der være sælgere af mc-beklædning, prøveture på nye mc’ere, rullefelt, foredrag, stumpemarked, mc- og bil-udstilling med mere. Man kan få mere info på hjemmesiden www.gl-estrup-traef.dk, hvor endeligt program bliver opdateret i takt med aktørernes tilmelding.
Første tirsdags-træf er d. 12. april fra kl. 16.00 og det sidste er d. 11. oktober - også fra kl. 16.00.
Såfremt nogle vil ind og se museet, er der gratis entre om tirsdagen indtil kl. 17.00. Derfor vil det være en god ide at komme tidligt, da der er nok at se på.
Kilde: grenå bladet
rex