Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

I denne uge får Møllen påmonteret sine vinger!

Genopførelsen af Baunhøj Mølle går i den uge ind i sin afsluttende fase, idet påmonteringen af møllevingerne vil finde sted torsdag den 14. april fra omkring kl. 10.00-11.00 - lidt afhængig af klarmelding af vind- og vejrforholdene omkring møllekroppen og vingernes ankomst til møllestedet.


Projektleder på genopførelsen af Baunhøj Mølle, Bertil Larsen fra Møllehistorisk Samling i Viby, fortæller følgende om opgaven:
– Anslået med delvis monteret hækværk vil hver vinge veje ca. 1100 kg. Først vil den ene vinge blive placeret og genmonteret med hækværk på den gennem akselhovedet gennemstukne halvdel, hvorefter vingen drejes til vandret position. Først når denne operation er tilendebragt vil vinge 2 blive placeret, og proceduren gentages. Slutteligt vil vingerne blive endeligt fastkilet i akselhovedet, hvor disse forsegles, således at al risiko for nedfald af bygningsemner er elimineret, siger Bertil Larsen, og forsætter:
– Det forventes, at det totale forløb omkring opsætning og montage vil strække sig over 4-6 timer, såfremt der ikke skulle tilstøde komplikationer. Efterfølgende vil vingerne blive »stroppet« og låst i kors-position (vandret/lodret). Desuden vil der være placeret lægt gennemstukket hattehjulet i det indre, og kværnstenene vil være lagt sammen, således, at der er en effektiv bremse på alle bevægelige dele. Under operationen vil al adgang til møllestedet være forbudt. Det påregnes at kunne genåbne for offentlig adgang omkring kl. 18.00, hvor kun den afmærkede »trampesti« nord om komplekset og frem til søndre magasinsfløjs østport, vil være til rådighed. Der vil ikke være parkeringsmuligheder på møllestedet, slutter Bertil Larsen.
Sådan så det ud, da den nye Baunhøj Mølle fik møllehatten på i starten af januar måned. Nu er det møllevingernes tur. Hvis alt går vel bliver de påmonteret Møllen torsdag i denne uge.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam