Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ã…strup/Hammelev HÃ¥ndbolds damer i Serie 1!

Åstrup/Hammelev Håndbolds bedste damer spiller ikke længere i Serie 2! Og række-skiftet er et trin opad, eftersom det hedder Serie 1 fra og med næste sæson.
Og holdet har virkelig skullet kæmpe for oprykningen til Serie 1. En suveræn sæson med 16 sejre i 18 kampe ville under normale omstændigheder betyde avancement til Serie 1. Men ikke i denne sæson. 1. pladsen i Serie 2 gav »kun« en plads i oprykningsspillet.



Et oprykningsspil, som i flere sæsoner har været en stopklods for Åstrup/Hammelev-damernes oprykningsdrømme. Men ikke denne gang. Damerne kronede den flotte sæson med en samlet 48-43 sejr over de selvudnævnte favoritter fra Kristrup BK over to spændende og velspillede kampe ude og hjemme.
Første kamp i Åstrup-Hallen havde hjemmeholdet i teten allerede da kampen var 10 minutter gammel. Stille og roligt blev forspringet udbygget - over en halvlegs-føring på 12-9 til en 25-16-føring få minutter før tid. En udvisning i kampens døende minutter udnyttede Kristrup BK imidlertid til at reducere til slutresultatet 25-18.
Spørgsmålet var, om dette nu var nok til at gå videre sammenlagt over de to kampe. En meget svær udekamp ventede jo forude.
– Kristrup startede da også kampen som skudt ud af en kanon. Vi lå hele tiden et par mål bagud, men blev ved med at hænge fast i haserne på hjemmeholdet. Med en pauseføring til hjemmeholdet på 15-13 så alting jo stadig lyst ud for os, men 2. halvleg startede skidt, og pludselig var vi bagud med 17-13, fortæller holdets træner, Jan Ring Hansen.
Nu lugtede Kristrup for alvor blod, men kampen vendte igen, da Åstrup/Hammelev-damerne vandt en periode i undertal med 1-0. Det blev starten på et sandt arbejdsraseri, hvor alle spillerne gik til stålet på én gang. Kort efter var stillingen 18-18 med kun et kvarter tilbage at spille i. Selv om Åstrup/Hammelev-damerne var klar til at gå 100% efter sejren, så blev der fra bænken dikteret sikkerhed frem for alt. Og da afstanden mellem de to hold ikke var større end 1 mål 20 sekunder før tid - hvor Kristrup scorede kampens sidste mål til hjemmesejr på 25-23 - så var oprykningen en kendsgerning.
– At det lykkedes i år skyldes i høj grad en god blanding af rutine og ungdom på holdet. Ungdomstrænernes flotte arbejde gennem årene gav lige holdet den saltvandsindsprøjtning, der skulle til, siger Jan Ring Hansen.
Dette i kraft af 3 nyoprykkede seniorspillere samt en enkelt ynglingespiller. Sammen med de i forvejen dygtige spillere på holdet udgjorde dette mix af ungdom og rutine en særdeles giftig cocktail for modstanderne. Faktisk en ren målmaskine, der i snit scorede 26 mål pr. kamp - foran et velspillende og disciplineret forsvar.
Nu skal pigerne/damerne have en velfortjent ferie i en måneds tid, hvorefter arbejdshandskerne skal på igen, så man som minimum kan holde fast i den nyvundne Serie 1-status i næste sæson.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam