Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En ny kommune på Djursland tager form!

Mandag den 4. april vrimlede det med nord- og østdjurske kommunalpolitikere i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Anledningen var den, at den politiske styregruppe for sammenlægningen af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald kommuner satte hinanden, pressen og deres byrådskolleger stævne for at præsentere den nye storkommunes hjemmeside - og for at sende forsamlingen ud på den første af tre studieture.


Et nyt medlem af Grenaa Menighedsråd, Hans Peter Bech, står for en fyraftens-andagt i Grenaa Kirke onsdag den 13. april kl. 17.00.
Det sidste foregik med bus. Der var tale om en studietur rundt i Grenaa Kommune - og som nævnt den første af tre, som gennemføres i den nye Norddjurs Kommune, der dog først træder 100% i kraft pr. den 1. januar 2007. Formålet med studieturene er selvsagt at give byrådspolitikerne et indtryk af den nye kommunes geografi, identitet og profil.
Men inden man kom så vidt, så afviklede man en lille konference, hvor den nye storkommunes hjemmeside blev præsenteret, ligesom der også blev givet en kort orientering om sammenlægningsprocessen. Denne proces kan man faktisk også nærstudere på hjemmesiden, der hedder www.norddjurs.dk. Her forefindes nemlig en mængde informationer - mødereferater, tal og fakta, tidsplan med videre - om netop denne sammenlægningsproces. Hjemmesiden blev præsenteret af Ove Nielsen fra Rougsø Kommune, og han gav en fyldig orientering om hjemmesidens indhold, der i vid udstrækning er bygget op på samme måde som Rougsø Kommunes egen hjemmeside er. Det vil sige med en høj grad af brugervenlighed - og handicapvenlig tilmed.
Der er naturligvis også links til de fire involverede kommuners hjemmeside, så man også kan hente information den vej rundt. Hjemmesiden giver også borgerne mulighed for at stille spørgsmål om processen, og man vil fra sekretariatet bag hjemmesiden gøre sig store anstrengelser for at skaffe et svar på et givent spørgsmål så hurtigt som muligt. Alle interesserede vil desuden kunne se de stillede spørgsmål og de givne svar på hjemmesiden, der også giver borgere - med en computer med internetopkobling og emailadresse - mulighed for at abonnere på de forskellige menu-områder, der befinder sig på hjemmesiden. Det være sig nyheder, medarbejder-info med videre. Når et givent område opdateres med noget nyt, emailes dette automatisk også ud til de borgere, der har tilmeldt sig som abonnenter.
Nørre Djurs Kommunes borgmester var uforbeholden i sin ros til hjemmesiden.
– Jeg synes den er fantastisk god, og styrken ligger først og fremmest i den kombination af åbenhed og dialog, som vi er enige om skal være en central del af processen. Det hele er simpelthen så åbent som det kan være. Alt lægges ud på hjemmesiden - dagsordenstekster og mødereferater med videre - og det er utroligt vigtigt, at alt blive offentliggjort, så borgerne kan følge med i hvad der sker i takt med, at det sker, sagde Jens Peter Jellesen blandt andet.
Socialdemokraten Leif Lahn Jensen syntes også, at det var vigtigt med massiv åbenhed omkring sammenlægnings-processen, og håbede i den forbindelse, at rigtig mange borgere vil stille spørgsmål og i det hele taget blande sig i debatten.
Forude venter der blandt andet et visions-seminar for politikerne i de fire sammenlægnings-kommuner. Noget der afvikles den 8.-9. maj i henholdsvis Kulturhuset Pavillonen i Grenaa og på Gl. Estrup.
Selve valget til den nye kommune afvikles den 15. november i år, hvor der skal vælges 27 medlemmer til den første kommunalbestyrelse i Norddjurs Kommunes historie.
Det vrimlede med nord- og østdjurske kommunalpolitikere i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa mandag i sidste uge. Dels skulle Norddjurs Kommunes hjemmeside præsenteres, og dels skulle politikerne på studietur i Grenaa Kommune.
Her ses de fire borgmestre i sammenlægnings-kommunerne. Fra venstre er det Torben Jensen fra Rougsø Kommune, Kirsten Wyrtz fra Sønderhald Kommune, Gert Schou fra Grenaa Kommune og Jens Peter Jellesen fra Nørre Djurs Kommune.
*Fyraftensandagt i Grenaa Kirke ved
menighedsrådsmedlem H. P. Bech
Fyraftensandagten onsdag den 13. april kl. 17.00 står Hans Peter Bech for. Hans Peter Bech er nyt medlem af menighedsrådet.
I Grenaa er han nok mest kendt for sit store engagement i unge mennesker, der har det svært. I 7 år drev han således Café Olfert i den gamle stationsbygning, og han besøger stadig mange af de unge, han dengang fik kontakt med. Selv siger han, at dette arbejde er det mest spændende og givende, han har haft, især fordi det her altid har handlet om at hjælpe mennesker. I 1996 fik Hans Peter Bech Børnesagens Fællesråds fritidspris for dette arbejde.
Café Olfert blev startet gennem KFUM og K og Ungdommens Vel, og Hans Peter Bech har hele livet været engageret i kirkeligt ungdomsarbejde. Han begyndte selv som grøn spejder, og han var spejder i 25 år. Her lærte han at holde andagter og at tackle problemer i arbejdet med de unge. Derefter har han igennem mange år haft en teenklub i Nødager missionshus, hvor der ofte kom børn med problemer af næsten samme art, som dem han senere mødte i Café Olfert. Sammen med sin kone, Edith, flyttede Hans Peter Bech til Grenaa i 1991, - efter at de havde solgt deres ejendom i Kærby ved Kolind.
Til fyraftensandagten vil Hans Peter Bech tale om de kristne værdier, bl.a. om vigtigheden af at have fokus på at give og ikke altid på at få. Han mener, at tidens krav om selvrealisering har skabt meget angst og usikkerhed, fordi mennesker derigennem tages ud af en større livssammenhæng. Som tekst til andagten har Hans Peter Bech valgt lignelsen om den rige bonde fra Lukasevangeliets kap. 12. Af salmer skal der synges »Den signede dag«, »Du gav mig, o Herre, en lod af din jord« og »O kristelighed«, og så bliver der afsluttet med en forårssang, »Velkommen lærkelil«.
Et nyt medlem af Grenaa Menighedsråd, Hans Peter Bech, står for en fyraftens-andagt i Grenaa Kirke onsdag den 13. april kl. 17.00.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam