Onsdag den 13. april spillede Grenaa IF Håndbolds Serie 2 damer i håndbold oprykningskamp til serie 1 mod Havndal. Kampen blev vundet med 28-22 og dermed var den samlede sejr på 55-44 over 2 kampe - og dermed oprykningen til Serie 1 - i hus.
Oprykning til GIF HÃ¥ndbolds Serie 2 damer
|
Som sejrscifrene mere end antyder, så hersker der ingen tvivl om, at oprykningen var fortjent. Gerda Madsen fra GIF Håndbold fortæller:
– Ser vi på kampen var den meget lige i starten, og vi var også kun foran med 12-11 ved pausen. Vi kunne dog tillade os at tabe med 4 mål og alligevel rykke op. Holdet og spillerne var igennem hele kampen meget koncentrede, hvilket banede vejen for endnu en sikker sejr. Forsvaret stod godt og bolden blev flere gange opsnapppet, hvorefter et kontraløb kunne sættes i gang, beretter Gerda Madsen.
Igennem det meste af sæsonen har holdet været meget stabilt. Lutter sejre - bortset fra 2 nederlag og en enkelt uafgjort kamp - er det blevet til i sæsonens løb.
– Inden turneringen startede havde vi ikke et mål, der sagde, at vi skulle spille om oprykning til Serie 1. Men som sæsonen skred frem, og vi ikke tabte nogle kampe, blev det pludseligt interessant at forfølge muligheden for en oprykning. Heldigvis syntes 3. divisionsdamerne, trænere og klub også, at det kunne være interessant. Og i enkelte kampe har holdet da også været suppleret af spillere fra divisionsholdet, siger Gerda Madsen.
Holdet består af en fin blanding af rutinerede spillere og unge talenter, som endnu ikke er helt klar til divisionshåndbold - og af spillere som har »siddet over« på divisionsholdet. Her i de sidste kampe har holdet også haft ynglingespillere med på holdet.
– Vi glæder os til at prøve kræfter i serie 1, hvor vi har en formodning om, at det bliver svært, men at det ikke er umuligt at klare sig fornuftigt, slutter Gerda Madsen.
Kilde: Grenå Bladet
rex