Åstrup Idrætsforening afholder sit årlige loppemarked i og ved Åstrup Fritidscenter i Åstrup lørdag den 23. og søndag den 24. april. Igen beder man indtrængende om hjælp fra lokalbefolkningen med henblik på indsamling af loppe-effekter her i dagene op til selve loppemarkedet.
En husstandsomdelt folder for loppemarkedet i Åstrup indeholder blandt andet en indsamlingsplan, så man kan se, hvornår loppemarkedsfolkene huserer i de enkelte kvarterer i Grenaa og omegn. Har man ting og sager, som alligevel skal smides bort, eller ting man ikke længere har brug for eller plads til, så er Åstrup-folkene klar til at hjælpe én af med sagerne. Næsten alt har interesse: Møbler, sko, lamper, legetøj, radioer, TV, tøj i massevis og bøger i kassevis. Desuden støvsugere, køkkengrej, tegneserier, spil, fotorammer, malerier, flasker, plader, cd’ere, bånd med videre. Overskuddet fra loppemarkedet går traditionen tro at ungdomsarbejdet i foreningen.
Ønsker man at komme i kontakt med loppemarkeds-folkene kan man hele ugen fra kl. 17.00 ringe på tlf. 86 30 99 72 eller 20 87 00 29.
Kilde: Grenå Bladet
rex