I forbindelse med Århus Amts 3-årige projekt, som Grenaa Skovbørnehave er med i, havde Skovbørnehaven besøg fra Gerlev i sidste uge. Projektet har som formål at sætte fokus på børn og unges kost- og motionsvaner med henblik på at sætte varige spor.
Instruktøren fra det Idrætshistoriske Værksted i Gerlev var i skoven hele dagen sammen med børn og voksne. Målet med dagen var at lære deltagerne nogle af de gamle lege, der kan leges med få eller ingen redskaber. Dagen sluttede med teoriundervisning til de voksne.
Billedet er taget under legen »Vi plukker bjergmands-ærter.
Man danser uden om bjergmanden, mens man synger »Vi plukker bjergmands-ærter«. Herunder gælder det om at undgå at blive fanget af bjergmanden.
Kilde: Grenå Bladet
rex