Hos Andersen & Maigaard i Følle ved Rønde står en stor, flammet, irgrøn klippesten og glimter i solen.
Og det er ikke en hvilken som helst sten, men verdens ældste granit - mellem 3,5 og 3,8 milliarder år gammel!
Steffen Rasmussen og Jørn Museth foran verdens ældste granit, Massi.
|
Stenen, der er usædvanlig smuk, kommer fra det aller nordligste Lapland og er først for 3-4 år siden blevet tilgængelig.
PÃ¥ grund af ekstreme vejrforhold kan stenen kun brydes fra maj til september, og da der ikke forekommer ret meget af den, er den en skattet og forholdsvis kostbar sten blandt kendere.
Granit er normalt så hård, at kun diamant kan skære i den, men denne sten er visse steder porøs og næsten smuldrende, så gammel er den.
Tid bliver unægtelig et relativt begreb, når vi ser på og rører ved en sten, der har eksisteret i næsten 4 milliarder år!!!
Værker af stenkunstneren Jørn Museth fra Randers kan man også opleve hos Andersen & Maigaard.
Jørn Museth er selvlært og har altid interesseret sig for sten. Stenene finder han ved stranden og på Djursland.
Så hvis man støder på en mand ude i Mols Bjerge der går og snakker hyggeligt med stenene, er det højst sandsynligt Jørn Museth!
En anden dygtig stenkunstner, der har permanent udstilling hos Andersen & Maigaard er Steffen Rasmussen fra Brabrand.
Han lader fantasien få frit løb, når han står med en sten og med hammer og mejsel fremtryller såvel naturalistiske som abstrakt former. Kontrasten mellem det råt huggede og blødt polerede skaber liv i stenen og fremhæver de strukturer og farver der allerede er der.
Begge kunstneres værker kan opleves og købes i Stenhaven. Den flotte granitudstilling er forårstrimmet og der er andre spændende nyheder - blandt andet antikke stentrug fra Kina.
Steffen Rasmussen og Jørn Museth foran verdens ældste granit, Massi.
Kilde: Grenå Bladet
rex