Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pas på når taget renses

Alger og mos på taget får mange husejerne til at gribe til kost, spand og højtryksspulere for at komme belægningerne til livs.
Eller alliere sig med firmaer, der tilbyder effektiv rensning af taget. Men pas på. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at taget ikke skades af de forskellige belægninger, og at det ofte er den hårdhændede afrensning af taget, der er ødelæggende.


Når der breder sig et grønligt skær af alger og mos på taget af en ejendom, bliver mange husejere bekymrede for om væksterne nedbryder taget. Eller om alger og mos holder på fugten, så stenene er mere udsat for frostskader. Kreativiteten for at holde taget rent er stor, og der gøres utrættelige indsatser for at holde væksterne væk. Men det er spildte kræfter - og oftest tilmed direkte ødelæggende for taget.
– Det er naturligvis ærgerligt, hvis et tag skifter farve, siger Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen, der repræsenterer de danske teglværker der markedsfører tegltagsten i Danmark. Men næsten uanset hvilket materiale taget er lavet af, vil alger og mos sjældent ødelægge taget. Det viser en undersøgelse som forskere fra Teknologisk Institut har lavet for Miljøstyrelsen.
Væksterne er dog i nogen tilfælde farlige for taget, f.eks. hvis mosset vokser i store puder i tagbelægningernes samlinger. Det kan skabe dæmninger og betyde at vandet trænger ind under taget. Generelt er vækster på overfladen kun et æstetisk problem.
Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt at tænke sig om, inden man begynder at rense taget.
– Man skal for alt i verden sørge for at rense taget med blide metoder, siger Tommy Bisgaard. Kraftige børster og højtryksspulere renser umiddelbart effektivt, men spreder væksternes sporer til et større areal og ødelægger tagbelægningens overflade. Overfladen bliver kradset op, så belægningen bliver ru. Og så har man problemet, for den ru overflade er den allerbedste grobund for alger og mos. Dermed er man værre stillet end før man rensede.
Hvis belægningerne på taget er meget udbredt og til stor gene, råder Kalk- og Teglværksforeningen husejerne til at prøve at fjerne årsagerne til belægningerne. Det kan typisk hjælpe at beskære store træer, der står tæt på ejendommen. Man kan også fjerne belægningerne forsigtigt med hånden eller en blød kost uden brug af vand. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksomme på materialevalg og bygningskrav, når man bygger nyt.

Kilde: Grenå Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam