I dag afslutter vi så artiklen fra i går om mødet på Pavillonen om strukturreformen:
Hvad fortalte eksperterne?
Vi har rost mødet for, at vi fik god besked af de 2 indkaldte eksperter, og det er også rigtigt nok, men dermed være ikke sagt, at vi fra redaktionen gik afklarede fra mødet – nærmest tværtimod! Vi havde nok forventet, at eksperterne kunne give mere konkrete bud på f.eks. den optimale størrelse af kommuner (og amter/regioner). Men på dét punkt er det som sagt op til Strukturkommissionen at lægge flere mulige modeller frem til politisk beslutning, og det er ikke sandsynligt, at de til dén tid har lagt sig fast på faste størrelser. Der er dog mest, der tyder på, at amterne ikke afskaffes, men at de muligvis i skikkelse af regioner genopstår som en 5-8 stykker i modsætning til de 13 nuværende. Det samme kan man sige om kommunerne, hvor der tales om en øvre grænse på ca. 50.000.
Ellers er det stort set umuligt for eksperterne at give konkrete bud på de bedste modeller, da der ikke findes ret mange undersøgelser af konsekvenserne. Dog har Ulrik Kjær lige sammen med et hold forskere udgivet en bog med undersøgelser af de demokratiske problemer ved sammenlægninger, og hér er de kommet til det for dem selv overraskende resultat, at der ikke er de store problemer for borgernes deltagelse i og brug af det kommunale system i større kommuner i modsætning til små. Og man skal også huske på, at der i løbet af de næste ganske få år vil opstå en helt ny måde at kommunikere på ved hjælp af computeren derhjemme (og på rådhuset!). Fra dén synsvinkel er det altså ikke så farligt at kaste sig ud i denne proces, men til gengæld er der ikke så meget at hente rent økonomisk, for de mange flere borgere giver også større udgifter til service. En storkommune vil ofte også vælge for demokratiets skyld at beholde en række decentrale områder, og den eneste måde at spare penge på er at skære helt ind til benet og kun beholde ét rådhus, én institution o.s.v. – ellers kunne en sammenlægning nemt komme til at koste penge i stedet for dét, der var meningen: at give flere penge i kommunekassen. Større enheder kommer også nemt til at betyde en større afstand mellem ”top” og ”bund” i kommunen, hvorfor det kan være nødvendigt at ansætte folk som mellemledere – endnu en fordyrende omstændighed.
Hvorfor skal vi så have den?
Det skortede, som det kan ses, ikke på advarende røster fra ”vore” eksperter om kommunalreformen, som det kan blive en særdeles langvarig proces at gennemføre. Der var faktisk ikke ret meget at hente for de mange tilhængere af en reform. Problematikkerne er ikke undersøgt grundigt nok til, at man for alvor kan forsvare og gå ind for sammenlægninger. Men regeringen har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet. Lige så snart, Strukturkommissionen er færdig, vil selve processen blive sat i gang. Der er spillet så meget med de politiske muskler hér i optaktsfasen, at det vil blive svært for tilhængerne på Christiansborg at ”stoppe toget” igen.
Det skal dog retfærdigvis siges, at behovet for en kommunalreform ikke kun er noget, politikerne og embedsmændene har fundet på. Specielt i de små kommuner er det faktisk et helt konkret problem, at der kun er råd til at ansætte ganske få folk til de meget specielle opgaver, og det giver en stor sårbarhed, når der f.eks. opstår sygdom eller barsel. Et velkendt problem er det også, at det er svært at være med i konkurrencen om at tiltrække superdygtige og moderne tænkende personer til at arbejde på de små kommunekontorer langt ude på landet.
Hér ligger nok den største motivation hos vore politikere på Djursland, men den allerstørste er nok idéen om, at større kommuner vil gøre det nemmere for Djursland at markere sig på Christiansborg og fastholde denne bevågenhed, så vi får en bedre økonomisk opbakning herfra.
Jellesens frieri
Der var derfor stort set parathed at spore hos de seks ud af otte borgmestre, der gik på talerstolen på mødet. Men så var det så sandelig også slut med enigheden, for når det kom til spørgsmålet om, hvor kommunegrænserne skal gå, var der i dén grad delte meninger om tingene.
Gert Schou fra Grenå har vi hørt for ganske få måneder siden med brask og bram gå ind for én stor Djurslands-kommune, men dén drøm bliver jo ikke nemmere af at få at vide, at besparelserne går decideret den modsatte vej ved kommuner over 50.000 indbyggere, så han har allerede modificeret den til ”måske 2-4 kommuner”. Midtdjurs-borgmester Kim D. Poulsen gjorde opmærksom på, at han faktisk synes, de små kommuner løser de ”bløde” opgaver på bedste vis – sammenlægninger giver for ham kun mening m.h.t. ”markedsføringen” af hele Djursland, og hér kan et tværkommunalt samarbejde være ligeså godt.
Noget mere problematisk var det med Rosenholms borgmester, Richard Volander, som slog fast, at folk og politikere i Hornslet og omegn ikke længere føler sig som djurslændinge, hvorfor de hellere vil være en selvstændig kommune. Dygtighed (og i øvrigt tilfældigvis en super beliggenhed i fohold til Århus) gjorde, at det bare går godt i Rosenholm. På redaktionen kom vi til at tænke på, at indenrigsministeren allerede for længst har udtalt, at han i reformprocessen ikke vil finde sig i rige kommuner, der ikke vil ”i seng” med de fattige.
I dét lys var det en hel befrielse at høre vor egen borgmester, Jens P. Jellesen, gå på talerstolen og på særdeles humoristisk vis fri til de andre kommuner: ”Ude i Nørre Djurs er vi så fattige, at vi har gjort en dyd ud af at få det optimale ud af få midler. Dén kunst vil vi gerne lære fra os, så I er mere end velkomne til at lægge jer ind under os!”
Skrevet af Rex
Kilde:
rex
05/05 2023
