19 frivillige fra Grenaa var med i stor redningsøvelse i Tinglev.
Fra fredag d. 8. april til søndag d. 10. april deltog 19 frivillige fra Beredskabsgaarden Grenaa samt 4 frivillige fra Beredskabet i Rosenholm i en øvelse på Beredskabsstyrelsens øvelsesanlæg i Tinglev.
– Vi kunne kun fortælle, at så hurtige er vi altid i Grenaa, lyder en kæk kommentar fra de frivillige i redningsberedskabet på Beredskabsgården i Grenaa.
|
Grenaa deltog med motorsprøjte, tankvogn, venteplads samt kommandocentral. Rosenholm medbragte en motorsprøjte. Øvelsen blev afholdt i fællesskab med Randers og Løgstør, og i alt deltog mere end 70 frivillige og 5 indsatsledere. Derudover var der figuranter fra Den Tyske Skole i Tinglev. Øvelsesanlægget i Tinglev er på størrelse med en mindre landsby. Det indeholder huse og store etagebygninger til øvelse for brandslukning og redning. Indkvarteringen foregik i Søgård-lejren, som ligger ca. 15 km fra Tinglev. Det var nu ikke meget tid, som blev tilbragt dér. Da der blev gennemført 5 indsatser fra fredag aften til lørdag morgen.
Gennem de forskellige indsatser blev der brug for katastrofe-beredskab, brandslukning, indsættelse af røgdykkerhold, frigørelse af fastklemte i biler og under sammenstyrtede bygninger, eftersøgning og redning af tilskadekomne, oprettelse af venteplads for tilskadekomne med mere. De frivillige blev udfordret på alle måder, og det var meget spændende og utrolig lærerigt at være med.
Der blev arbejdet hårdt hele weekenden, og der var ikke meget tid til søvn og indtagelse af mad. Det var således nogle trætte og udmattede frivillige, som søndag den 10. april kl. 09.00 kørte mod Grenaa. Der var dog plads til lidt mere action på hjemvejen. Et ældre ægtepar fik sig noget af en oplevelse da deres bil holdt med røg op fra motorhjelmen. Men hjælpen var meget nær. Inden de så sig om holdt 6 køretøjer fra Grenaa klar foran dem til at hjælpe. Det var dog ikke så galt. Der blev ikke brug for brandslukning denne gang. Ejeren af bilen var meget forbavset over at brandvæsnet var fremme før han havde nået at ringet efter dem...!! Noget han var meget glad for.
– Vi kunne kun fortælle, at så hurtige er vi altid i Grenaa, lyder en kæk kommentar fra de frivillige i redningsberedskabet på Beredskabsgården i Grenaa.
Kilde: grenå bladet
rex