Ny tøjbutik i Nørregade i Grenaa - mellem »Spisestedet« og ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.
Det skete naturligvis med en hel masse gode åbningstilbud indenfor genrene børnetøj og dametøj. Det specielle ved Elsebeth Olesens forretning er, at hun selv designer og syer meget af det børnetøj, som man finder i butikken.
Elsebeth Olesen er uddannet designer og laver kun nyt tøj
|
Jeg designer og syer selv børnetøj fra 2 til 14 år - også efter mål og uden ekstra tillæg, siger Elsebeth Olesen, der har drevet tøjbutik efter dette koncept i 14-15 år efterhånden. De seneste år med butik på Trøjborg i Århus.
Hun har i et stykke tid været på udkig efter et andet sted til sin butik. Det vil sige i et område med en masse børn, og med en god beliggenhed rent handelsmæssigt, og begge disse krav føler hun er blevet opfyldt med forretningslokalet i Nørregade 4 i Grenaa.
– Det er en fin handelsgade her midt i centrum af Grenaa med en masse gående trafik begge veje, så det ser rigtig fornuftigt ud med beliggenheden, siger Elsebeth Olesen, der driver en lidt anderledes tøjbutik. Ikke kun på grund af, at man kan opleve hende stå og klippe og sy i forretningen, men også fordi sortimentet blandt andet rummer en del indisk tøj.
Elsebeth Olesen er uddannet designer og laver kun nyt tøj. Således gør hun ikke i reparationer af tøj. Pris-mæssigt ligger hun i den billige ende af skalaen.
– Det gør jeg blandt andet fordi jeg jo springer et fordyrende led over, idet jeg jo producerer meget af tøjet selv. Jeg kan på den led snildt konkurrere med tøjafdelingerne i eksempelvis Føtex og Bilka. Folk er også velkomne til at komme ind med en tegning af hvad de kunne tænke sig at få lavet. Og det koster ikke ekstra at få syet efter mål. Jeg har på den led stor erfaring med at lave noget smart tøj til eksempelvis buttede børn, der måske kan have problemer med at finde noget der kan passe dem ordentligt i de almindelige tøjforretninger, siger Elsebeth Olesen.
– Elsebeth Olesen har flyttet sin tøjbutik »Aparte« fra Århus til Nørregade 4 i Grenaa.
Kilde: grenå bladet
rex