Den internationalt anerkendte danske kunstner Per Arnoldi gæster i øjeblikket Grenaa med en udstilling i den nyopførte Baunhøj Mølle i Grenaa. Der var fernisering på udstillingen den 16. april, og den kan beses frem til den 16. maj.
Per Arnoldi viser 30 værker i Baunhøj Mølle og Møllelauget håber, at rigtig mange vil komme op og se disse værker i udstillingsperioden.
|
Det er en meget stor glæde for Møllelauget, at det er lykkedes at få Per Arnoldi til at udstille i vores nyopførte mølle, udtaler formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen, der holdt åbnings-talen ved ferniseringen.
Per Arnoldi er en alsidig kunstner, der blandt andet arbejder som maler, skulptør, grafiker, scenograf, arkitekt og sidst men ikke mindst som plakatkunstner. Én af Arnoldi’s seneste opgaver har været udførelsen af scenetæppet i det nye operahus i København. Lokalt er han kendt for at være kunstneren bag »Terningerne« ved Randersvej i Grenaa. Et projekt, som blev realiseret i 1995 i anledning af Grenaa’s 550 års købstadsjubilæum dette år. Men han er også manden bag en del af den kunstneriske udsmykning i Dronningens Ferieby ved Grenaa Strand, så en ukendt størrelse i Grenaa er han ingenlunde.
Per Arnoldi’s værker er desuden repræsenteret i de permanente samlinger på blandt andet Museum of Modern Art i New York, Victoria and Albert Museum i London, Musée des Arts Decoratif i Paris og Det Danske Plakatmuseum i Århus.
Per Arnoldi viser 30 værker i Baunhøj Mølle og Møllelauget håber, at rigtig mange vil komme op og se disse værker i udstillingsperioden. Selve ferniseringen i den nye Baunhøj Mølle var ihvertfald særdeles velbesøgt.
Kilde: grenå bladet
rex