Tak til
 






  
05/05 2023

Debat: Bogligt svage skal opprioriteres

En produktionsskoleleder fra Randers mener, at der decideret ligger en arbejdskraftreserve gemt, hvis man i stedet for korte forløb giver unge med såvel boglige som sociale problemer en længerevarende praktisk uddannelse. Dét gør man netop forsøg med på hans skole, fortæller han hér:

Vi hører så meget om det grå guld, og hvor vigtigt det er, at man bliver længe på arbejdsmarkedet – vi hører også meget om, hvor svært det bliver at opretholde velfærden, når alle de mange arbejdspladser flytter til Indien og Kina.
Vi hører også, at for at undgå de store problemer i fremtiden er vi danskere nødt til at uddanne os hele livet – folkeskolen skal styrkes – erhvervsuddannelserne forbedres – gymnasie-reform – flere penge til universiteterne og øget forskning.
Alt sammen udmærket og helt sikkert til gavn for de fleste unge, men hvad med de ”sidste” – selvom gymnasierne og erhvervsskolerne gør en kæmpe-indsats, er der stadig en 10-15% af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse.
Da antallet af arbejdspladser som uuddannede bliver færre og færre og formentlig forsvinder fuldstændigt i løbet af få år, har vi et voksende problem, som vi må forholde os til.
Grunden til, at de unge ikke får en ungdomsuddannelse, er, at mange har det svært med det boglige, andre har et dårligt socialt netværk, andre lever måske en smule for alternativt – hér tænker jeg bl.a. på misbrug og småkriminalitet.

Mange af de unge, som har det svært med det boglige, kommer på én af de tre produktionsskoler, som er i Randers-området, hvor de på 15 forskellige værksteder bliver opkvalificeret fagligt, vejledt og rådgivet af dygtige lærere, så de får mod på at gå i gang med uddannelse eller få sig et arbejde.
Dette arbejde udføres med stor ildhu, men med dét resultat, at den unge desværre af og til igen stopper på erhvervsskolen eller bliver fyret, formentlig fordi den unges samlede ballast er for ringe.
Det er faktisk ret problematisk at ændre 15-16 års dårligdom på syv-otte måneder, som rent faktisk er produktionsskolernes betingelser, når den unge lader sig indskrive.
Lykkes det alligevel at gennemføre grundforløbet, kan en anden forhindring for den unge være, at det er meget svært at få sig en læreplads, for ikke at sige umuligt.
De få lærepladser, der er, går selvfølgelig til dem, der kan gå ”den lige vej”, de unge med gode skolekundskaber og de gode forbindelser, og igen står den unge, der har det svært med det boglige, som taberen.
Virring Produktionsskole har sammen med tre andre produktionsskoler fået bevilget satspuljemidler til at gennemføre et lærlingeprojekt – et forsøg, som er for de unge, der ikke kan gå ”den lige vej” – et forsøg, der har mulighed for i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne at placere så meget som muligt af uddannelsen på værkstederne. Selve læretiden kan også forlænges, så en klejnsmedelærling kan vælge at bruge fem eller seks år, før han kan aflægge svendeprøve.
Det kan naturligvis virke uoverskueligt længe for den enkelte unge, men min oplevelse er, at dét, at der er en mulighed for at få et uddannelsesbevis, er en kæmpe-motivation i sig selv.
Virring Produktionsskole har fået godkendt to værksteder af de respektive faglige udvalg og har p.t. syv unge, som har valgt at investere blod, sved og tårer og måske en fem-seks år for at få sig en uddannelse – så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de unge, som ikke kan gå ”den lige vej”, har det ”i sig”, bare de får de rette muligheder.

Mit håb og et fornuftigt perspektiv er, at det over en 5-10 årig periode blev muligt for den ikke-boglige unge at få sig en uddannelse på samme niveau som andre unge, og som erhvervslivet har brug for.
Denne uddannelse skal foregå på de lokale produktionsskoler i et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne, LO, DA og andre interesserede aktører.
Dét, der så ville ske, var, at flere unge ville få en uddannelse – erhvervslivet ville få dén arbejdskraft, de har brug for – kommunerne ville få færre udgifter – for alternativet er, at vi på sigt bliver nødt til at ”førtidspensionere” folk som 18-20-årige.

Kilde: Skrevet af Bent Raun i Randers Amtsavis d. 29. april

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam